Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/220

GEOLOGL 207 siden af hinanden, der engang har raget op af havet som obe- lisker. Den vestligste, som er den høieste, er omtrent 2OO m. og den østligste, som er den laveste, ca. 160 m. Disse toppe har efter den nærliggende gaard Tommeide faaet navn af Eide- bælgene. I den sydvestre side af den vestligste top ligger hulens bund 94 m. o. h. Forrest danner den en høi og vid portal med langt udover hængende tag, indover smalner den af. Bergarten er glimmerskifer og kvartsitisk. Paa nordvestsiden af Samme top af Eidebælgene er der i foden en hule i omtrent 25 m.s høide o. h. Aabningen er meget trang; men indenfor vider den sig ud, saa høiden gaar op til 5 m. Fra Mastermoen i Nesne er omtalt en hule. Ved T()mees i Lurø herred gaar en større hule omtrent 1O0 m. indover i fjeldet Tidligere kunde hulen følges længere ind; men den er nu stoppet til inderst, da smaafæet ofte gik ind i hulen, og det var vanskeligt at faa dem frem igjen. Bunden be- staar af rød Sand. I en af de lavere fjeldkløfter nordvest for Pollan i Lurø, er en l1ule. - Huler i Tr(enen er Baadhelleren paa øStsiden af Trænstaven, Gjeithelleren i Breitinden, Kirkhelleren, Rauhelleren, Ti-ollhelleren, Jihelleren i Jia, Klæmghelleren paa sydsiden af Jia, Kleivhelleren inde i den bugt, som dannes af Sanna og den halvø, som ender i Alvorsneset, endelig Øksendalsskjule paa nordsiden af ØksendalS- fjeldet Det giver 9 huler, alle paa øen Sanna. Nogle an- giver, at der paa øen Sanna er ialt 14 huler; Kirkhelleren er den største, Trollhelleren den næststørste. I sydøstsiden af Trænstaven er den lavt liggende hule Baadhelleren. Bunden ligger 25 m. o. h. Baadhelleren er som en dyb kløft ind i fjeldet. Seet forfra ser den i frastan(l ud som en opreist baad. Kirkhelleren er en stor, høi og dyb klippehvælving. Aab- ningen vender mod øst, og den tegner sig skarpt mod den graa fjeldvæg. Hulen er 25--3O m. lang, ca. 15 m. bred og høiden til taget omkring 25 m. Den høieste del af den skraa- nende bund, med fast fjeld, i Kirkhelleren ligger 49 m. o. h. Hulens vægge bærer mærker efter Vandets erosion op til en høide af 15-20 m. over bunden. Det hele ligner en vældig kirke med sine hvælv, mørke og graa af ælde. Grottens bund gaar inde i fjeldet opover. De glats1ebne vægge minder om den tid, da vandet udarbeidede hulen. Efter sagnet skal hulen have været benyttet som kirke i gamle dage. Nu er den sommerfjøs1 for alle Sannagaardene. Det inderste er ved et gjærde afdelt for smaafæ; udenfor dette holder kreaturerne til. Kirkhellerens gulv er i tidens løb blevet høiere ved affald fra dyrene. Midt