Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/221

208 NoRDI.ANDS AM’r. inde i helleren stikker der op en klippeblok, der minder om en prækestol og derfor kaldes Prækestolen, af andre .“1lteret. Den er nu fortil neppe 1.5 m. høi, medens gamle folk paa øen mindes, at de ikke kunde række med hænderne til dens høieste punkt. Omtrent Ve km. sydvest for Kirkhelleren ligger Rauhelleren, som er meget mindre. Bunden ligger her 48 m. o. h.; mærker af Vandets arbeide naar op til 10 m. over hulens bund. Omtrent 2OO m. øst for Rauhe1leren ligger dagaabningen for den længste hule paa Trænen, Trollhelleren Den er omtrent 2OO m. lang m-ca retning mod nordnordøst. Dagaabningens bund ligger 74 m. o. h.; men der er en vold af nedraset ur. Det faste fjeld i hulens bund ligger omkring 65 m. o. h. Inderst inde er der mørkt, og den store aabning ser man da blot som en revne. Aabningen af Trollhelleren er ved indgangen, ligesom ved Kirkhelleren, høi og firkantet. Trollhel1erhulens bund gaar først nedad, dernæst opad og bliver derpaa ganske trang. Trollhelleren antoges efter Svea Nilsson af trænværingerne for et tilholdssted for under- jordiske aander. I sydvest for Trollhelleren ligger Stolpehelleren og andre hellere, som ligger i niveau med Rauhelleren. Grændsen for havets gamle stand kan paa Trænen sættes til omkring 65 m. Foruden de ovenfor nævnte huler nævnes fra Trænen et par andre; saaledes ligger paa Trænstavens nordside, der hvor det bratte fjeldstup gaar over i stenuren, Svanehelleren, der er en stor, bundløs brønd, hvori «fjeldets kolde taarer» Samler sig. Nedefter hele fjeldsiden glider den mørke taa-restrøm, og tungt og draabevis falder den ned i det mørke svælg. Kaster man en sten ud i vandet, plasker det med et hult suk under hvælvingen, og bagefter hører man stenen ramle dybt nedigjennem fjeldet. Svanehelleren er efter sagnet bundløs. I en ældre beskrivelse nævnes hulen Rullaren, der er bredere og lavere i aabningen, men meget mindre dyb. Almuen kalder den Rullaren, fordi «den raper Stein nedover fjelle». Ligesaa nævnes en hule Kuhelleren, men det er muligt, at disse sidste huler hører blandt de foran nævnte, idet de har forskjellige navne. Paa Dørv(B-r, der hører til Trænen herred, er der et par tunneler gjennem fjeldene. Dørvær ligger 8 km. nordøst for Trænen og bestaar af rødlig granit. Det er smaa, men høie øer; den høieste top er 126 m. . To af disse huler i Dørvær er Torghatter i mindre stil. Det ene hul kan sees fra sjøen fra vestsiden og gaar igjennem den spidse, kegleformede Vestertinde paa øen Ørkja. Hullet er næsten opunder toppen. 0pimod hullet fører der et bratvægget gjel, som ender i hullet, som gaar gjennem. Dette stænges af en stor sten, som kunde væ1tes eller skyves bort, saa lysningen blev større.