Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/223

Denne siden er ikke korrekturlest

21 O NORDLANDS Amt er saa smal, at man først maa krybe ind, men den bliver snart saa stor som en kirke. - Paa Helløen i Kjerringø er flere huler. En af disse gjør sagnet, skjønt neppe med rette, til opholdssted for tyven og røveren Johan Blank. Der er her først en stor hule med udsigt over leden, og der gaar inde i denne en hule eller skakt mod dybet, der angives til 30 m. I Ledingen herred er der flere huler i Skotsj)“eldet, saaledes i Sørsko(fjeldet en større drypstenshule, 3O-40 m. lang, og ved Nordskot en hule kaldet Reishulen. - I Steigen herred er der nogle smaa huler i Steigtinden. Paa gaarden Ers-nik (Lund) findes ved foden af Skottind et vandopkomme, hvor en vandstraale nedenfra stadig sætter sandet i bevægelse. “ I Tysfjorden herred er der en stor hule ovenfor fjordbunden i Hellemojjorden. Veien gaar opover en mægtig moræne, siden gjennem skog til et lidet vand, hvorover der maa roes. Vandet ender i en trang botn med bratte vægge paa ca. 1OO m.s høide. Hulens indgang ligger omtrent 25 m. over vandet, og veien der- hen gaar over en storstenet ur. Den har i sin bygning lighed med hullet i Torghatten, kun at den ikke gaar tvers igjennem fjeldet. Der ramler stadig stene ned. Hulen har efter sagnet været et offersted for helt eller halvt hedenske finner; det er en gammel finkirke, som endnu betragtes med en vis sky, og finnerne liker ikke, at man besøger den. Med dens afsides beliggenhed er det meget rimeligt, at finnerne her har dyrket sine guder og ofret til dem. En hule er der paa gaarden Furunes (For)1es) i Lødingen. Det er en tunnel tvers gjennem fjeldet, ca. 1 km. lang. Ret- ningen er vest til øst. Den østre aabning kaldes Oterhullef, den vestre Gjei(1)ina. Man kan ikke gaa tvers gjennem den. I Værø herred i Røst Sogn er der paa nordsiden af Vedø en noksaa betydelig hule, som kaldes Vishelleren. Den ligger paa øens nordside, er høi, skraanende nedad, og ved mundingen ligger en stor ur af stene, nedfaldne fra taget. Høiden her paa denne ur er 45 m. o. h., og saa skraaner hulens bund nedover mod syd- sydvest, omtrent 150 skridt - 16 m. vertikalt - indtil den til- slut dreier en kort strækning mod vest, og høiden over havet her i bunden er 29 m. Hulen er tilgjængelig helt til den nederste bund uden kunstig belysning. Lagene nær hulen sees at gjøre en bøining, og saa er der en slette eller afløsningsflade, som har givet havet en angrebslinje for sin erosion, saa at denne er videre fremskreden her, thi i virkeligheden er jo disse huler ikke andet end steder, hvor havet, paa grund af svaghedsflader i fjeldet, har kunnet arbeide sig længer frem end i det omliggende fjeld.