Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/238

AARS’I’IDERNE OG VEIRLIGET. 225 ofte i ringe høide. Med dens komme er det forbi med sommer- varmen. Efter 9 maaneders raat veir med storme og delvis mørke, følger nogle maaneder med midnatsol-sommer, som kan være en bleg, grøngul vinter med 4-5 graders varme. Dag efter dag ligger havskodden graa og tæt og gjemmer bort de vakre fjelde, stænger for synet udover havet og lægger sig klam og tung over sund og over sind. En enkelt dag aabner den hist og her en spalte, saa en kold sol og en iskold skoddevind saavidt slipper igjennem. Men snart er skoddemuren igjen lukket. Sydpaa be- gynder jordbærene at blive røde, før rognen i Nordland har tænkt paa at sætte blomst. Buskene udenfor huset har ikke nævne- værdjgt grønt, der er vinterstilstand i Sankthans-maaneden. Birke- krattet bliver dog grønt, trods det raa veirligt, der nøder folk at lægge i ovnen den hele dag og tage vinterfrak paa, naar man skal til nabogaarden. Men sydpaa ruster folk sig saa smaat til slaatten, medens man i Nordland undres paa, om der overhove- det bliver noget at slaa. Igjennem Vestfjorden trykker barske vinde fra Ishavet ned over kysten og fjordene; de blæser ofte uophørlig fra mai til hen i juli maaned som en passat; den kolde, tunge havtaage, som de trækker ind, stænger for solens straaler, sneen smelter lang- somt, og selv om foraaret kommer tidlig, standser taagen stundom væksten baade paa græs og korn. Havvind og hav- taage er en hovedaarsag til, at kornavlen er saa usikker; sjelden gjør nattefrost skade, men desto oftere indtræffer mis- En--P væk“s‘t““med g?ø1Ê1陸 î1“modent korn. Veiret er helt agfhænggt- af vindene. Nordenvind har koldt, tørt v-e?*Øs“te1ívind“ giver klart veir, om vinteren kulde, om sommeren varme. Sydøst og søndenvind giver helst mildt eller varmt veir med regnskure. Sydvest og vest bringer regn. Nord- vesten bringer koldt regn, og holder den ved i flere dage, da kan der falde sne, og det i hvilkensomhelst maaned. Sommeren kommer saaledes i Saltdalen: Mellem 17de april og 4de mai begynder hestehoven at blomstre, i slutningen af april blomstrer oren. Mellem 28de april og 6te mai kommer liuerlen. I de første dage af mai bebuder bergfinken, bogfinken og trosterne vaarens komme. Med mai kan man i almindelig- hed sige, at vaaren begynder, og da det egentlig ikke er som- mer før i juli, varer vaaren juni ud. I mai og juni kan det vel være enkelte sommerdage, ja af og til en længere tid med som- merveir, men til andre tider, ja endog i meget gode aar, kan jorden fryse stiv i de sidste dage af mai. Saaledes frøs, efter Sommer.feldt, 29de mai l819 istapper paa alle tage, og de tinede ikke op før 1ste juni; i juni er der nattekulde, stundom sne. 15 - Nordlands amt I.