Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/240

AARSTIDERNE 0G VEIRLlGET. 227 disse bredder bekjendt for sin farvepragt, der paa mange steder yderligere forhøies ved den eiendommelige natur og tinderne. Østerrigeren E. Ri(-later har skildret en saadan midtsommers- nat: «Indtil henimod kl. 9 eller endnu længere er det den sæd- vanlige lyse soldag, som ikke er anderledes end paa sydligere bredder. Men nu nærmer solen sig horiZonten. Skyggerne bliver lange, de smaaskyer, som svæver paa himme1e11, farves røde ligesom tinderne. Det lave forland kommer lidt efter lidti skygge ligesom havfladen, undtagen paa de steder, hvor der netop er fri udsigt mod nord. Her danner der sig langtrukne, gyldne og kobberfarvede reflekser, som løber ud til horiZonten, hvor solen staar som en glødende kugle, men uden straaler mel- lem helt fjerne, fine, lysende skystriber. Nær ved svarer til de kobberfarvede reflekser paa bølgernes skyggesider de vidunder- ligste, dybtgrønne, blaa og sorte modsætningsfarver. Forlandet ser sort ud, fjeldtoppene selv er glødende røde. Luften bliver mærkbart kjøligere, en vis stilhed indfinder sig i naturen, men usvækket gløder solrødmen paa tinderne, rundt omkring vedbliver det at være lys dag. l)ampbaaden glider hvileløs over den rolige bølge i natten, som ingen nat er. Ingen tænker paa søvn. Alt stirrer taus paa det farveskue- spil, som nu time efter time afspeiler sig paa himmelen og paa havet, men som faar sin høieste ynde ved de dristige og stolte fjeldformer paa kysten og paa øerne. Ved midnatstid, naar solen staar lavest, er det kun enkelte særlig høie toppe og mod nord en fritliggende fje1dside, som nu viser en bleg rosafarve; sort staar silhouetterne af de nordlig foranliggende øer og for- bjerge mod den gule himmel, maaske kun hist og her rødlige langs kanteme. Sorte reiser sig silhouetterne af de forbireisende seilere ud af reflekserne paa havspeilet. Henimod kl. 1 er det allerede mærkbart lysere, det blege røde paa fjeldene forandrer sig igjen til et lyst gult, og kl. 2 kommer allerede de første kraftige straaler af den stigende sol over fjeldkammene. Det var en tryllenat; at ogsaa fuldmaanen var kommet sig op for at se hid opover fjeldene i sydøst, var egentlig over- flødigt; den tog sig temmelig bedrøvelig ud.» Vindene i Nordland maa særskilt omtales. Paa havet gaar vinden fri og “ubunden sin gang. Den følger den ved lufttryk- kets ulige fordeling betingede retning, da der paa den frie over- flade ingen hindring er tilstede, som virker afbøiende; men be- vægelsen i det jordoverfladen nærmest liggende luft1ag følger ikke altid den -herskende vindretning, men kan afvige stærkt fra denne. ˧pn;merens sædvanlige vind i godt veir er haug-ulen. Hav-