Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/275

262 NORDLANDS AMT. Finmarken, Novaja Semlja og Spitsbergen er dybden næsten overalt mindre end 40O m.; her er derfor meget store bankstrækninger. I Nordsjøen er der heller ikke dybt. Helt nede fra høiden af Stad og til høiden af Sørøen i Fin- marken er “der i havet udenfor kysten en steil skrænt ned mod det store havdyb, og kanten af denne skrænt danner egge, der bærer flere navne paa den lange vei. Ud for Søndmør og Romsdalens kyst kaldes den Stor-eggen, og den fortsætter i Storm-eset og Vesleneset, saa følger Halteneggen ud for Halten i Søndre Trondhjems amt, derefter Sklinna-eggen ud for Nordre Trondhjems amt, og saa følger ud for Nordland Helge- lan(lseggen og Trænaeggen, og saa gud for Lofoten og Ve8þ§IaaLen Røsteggen og Vesteraalseggen, hvilken sidste kan deles i Langøeggen og Andøeggen. Eggen fortsætter ud for Tromsø amt vestlig for bankerne vest for Senjen. Den store styrtning, som gaar udenfor kysten, og hvoraf de nævnte egge udgjør en del, fortsætter ikke langs Finmarkens kyst, men den strækker sig nordover til Beeren Eiland og Spitsbergeu, og videre langs Spitsbergens kyst til den 80de breddegrad. Disse egge og skraaninger er, som senere omtalt, af stor vigtighed for fiskerierne i Nordlands amt. --Eggen -er tilholdss1;ed for megen og meget forskjellig fisk, lange, brosme, kv?eite, torsk, uer og steinbit. De steder, hvor afstanden fra en havn og ud til den her- omhand1ede eg er mindst, er selvfølgelig de, hvor fisket kan foregaa med mindst besvær fra aabne baade. Afstanden fra den norske kyst ud til eggen er forholdsvis liden udfor Søudmøre, til Storeggen omtrent 4O kvartmil. Størst er afstanden til eggen udfor Helgeland. Den store eg eller havbrunen ligger ved Røst ca. 75 km. mod nordvest ud i havet; ved- Andenes nærmer den sig kysten, saa at den kan træffes allerede 12 km. vestnordvest for AJ:1denes. Havbankerne bliver nærmest de store flade strækninger, mindre end 40O m. dybe, som fra den store eg strækker sig ind- over mod land. Der kan vistnok være dybe render og forsænk- ninger paa disse flade strækninger, ligesom der kan være grundere banker, men- i det hele er havbundens form mærkværdig flad, sammenlignet med de høie fjelde og dybe dale og fjorde, som vi har paa land. Saasnart man paa Lojbfens udside f. eks. kommer udenfor det høie og forrevne land og udenfor skjærgaardens holmer og boer, bliver der mærkværdig fladt paa havbunden. Hvis man saaledes fra Flakstadøens nordside kommer 6-7 km. ud fra det høie land og har passeret det urene farvand ved kysten her, saa bliver der, paa en strækning af omtrent 50 km. mod nordvest,