Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/292

HAVET 0G I-’JORDENE. 279 endog det største skib, der vovede sig ud paa den, enten trækkes ned i afgrunden eller knuses mod klipperne. Endog hvalfisken forsøger forgjæves at trænge igjennem den; denne kamp frem- stiller da et besynderligt skuespi1. Naar fiskerne, som dog ved daglig øvelse har erhvervet sig en utrolig behændighed i at styre deres smaa baade imellem dens hvirvler, vove sig for tidlig ud i den, blive aarligen flere eller færre af dem et offer for den. I-Ivirvelen trækker stundom denne tilligemed baaden til afgrunden, og efter nogle minuter kaster den igjen baaden op i temmelig frastand derfra, som oftest hel og ubeskadiget; har da folkene i det øieblik aandsnærværelse og styrke nok til at holde sig fast ved baaden, kommer de igjen med den op, og saaledes er en og anden bleven reddet fra døden.» Det er store vandmasser som to gange i døgnet skal presses ud og ind gjennem de trange løb mellem Saltenfjord og Skjer- stadfjorden. Saltstrømmen er ca. 2 km. lang og paa det smaleste kun 15O m. bred. Strømmens hastighed blev i 1904 efter en almindelig spring- flod maalt til ca. 16 knob; men den siges til sine tider at løbe meget stærkere, end den løb dengang. Naar strømmen gaar paa det kraftigste, danner der sig dybe gryder eller strømhvirvler af mange meters diameter. Den udgaaende strøm er den farligste, da den sætter paa land; indgaaende er mindre farlig, saa den kan passeres lidt længere. Et større, kraftigt engelsk dampskib, paa ca. 2000 tons, lastet med kis fra Sulitelma, forsøgte at forcere ud den indgaaende strøm. Skjønt strømmen ikke var paa det kraftigste, gik det dog saa, at strømmen brød ind over baugen og feiede alting væk paa dækket til kommandobroen. Strømmen svingede derpaa skibet rundt og satte det paa Storholmen, hvor det blev staaende, indtil strømmen skiftede. Det vari en ynke1ig forfatning, da det kom ind til verftet i Bodø. Dampskibe kan kun passere strømmen ca. 2 timer efter hver flod og fjære; strømmen ligger da en stund omtrent stille, idet den skifter retning. Strømmen kan passeres paa begge sider af Kobskjær og Storholmen; men det almindelige skibsløb er paa øst- siden af disse. Ved indløbet til Saltstrømmen er største dybde midtfjords 53 m.; hvor strømmen er smalest, er dybden, nordfra regnet, 35 m., 26 m., 31 m. og 39 m., for derefter hurtig at vokse. Strømmen har i“ aarenes løb krævet mange ofre af menneskeliv. Den bedste maade at redde livet, siger SOllMTl6’VZf8Z(lt i Salt- dalens beskrivelse, naar faren er forhaanden, er at kaste sig ned i bunden af baaden og holde sig fast i tofterne; thi naar hvirvelen har taget baaden ned, skyder den den atter op igjen, og saaledes undertiden flere gange. En mand her fra sognet, Christian Olsen,