Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/301

288 NORDLANDS AnT. fjerdedel faldent vand bærer kjendelig nordvest hen; den tiltager nu overordentlig stærkt, gaaende gjennem nord og nordøst, indtil den med østlig sætning stiller mere og mere af og ved halvflød sjø ligger aldeles stille. Naar maanen er i tiltagende, løber strømmen saameget stær- kere øst end vest hen, at den vestlige strøm kun bliver halv saa stærk som den østlige; med aftagende maane finder det modsatte sted. Omkring Værø er med fuld maane høit vande kl. 12. For- skjellen mellem høieste og laveste vande er ved fuld maane 9’Z2 fod, ved nymaane 6 fod. Mosk(mstrømmen og dens forandringer er fremstillet paa pag. 286-287. Paa hosstaaende fig. l-8 pag. 286-287 angiver pilenes ret- ning strømmens retning, og fj ærenes antal angiver strømmenes styrke. Under almindelige, gunstige veirforhold sætter strømmen midtvaters ind (øst) fra af-1 fjære til Mi flod og ud (vest) fra 9Z4 flod til af-1 fjære. Ved V-1 flod er den stærkest og sætter da indover saavel under Lofotodden som under Høgholmerne (fig. 1). Dog er den allerede begyndt at slakne noget under land, og indenfor Ytter- tuven følger den langs land, men her kjendelig svagere, indtil den ved Glopen aldeles taber sig i bagevjen; denne arbeider længere og længere vestover, indtil den ved Ve flod har naaet Lofotodden (fig. 2). Midtvaters og udenfor Helle sætter strømmen endnu temmelig stærkt in(lover, medens den ved Høgholmerne ogsaa allerede er i skiftningen, idet den svinger gjennem nord og vest til sydvest. I kanten af hovedstrømmen optræder nu meget stærk strøm- skavl, strirma, som en række slige strømbølger her kaldes, og især mindre fartøier maa vogte sig vel for denne. Hovedstrømmen slakner nu temmelig raskt, medens den udovergaaende bagevje under land tiltager, og ved 3f4 flod (fig. 3) ligger den første stille et øieblik for saa at svinge gjennem syd til vest, først øst i strømmen, saa vestenfor. Fra nu af sætter hele strømmen øst med stadig øgende styrke, indtil den ved 1Z1 flod (fig. 4) har naaet sin største fart under land, medens den ligger noget efter midtvaters. Hovedstrømmen tiltager imidlertid fremdeles i styrke, indtil den ved 1Z4 ebbe (fig. 5) har naaet sin største fart, medens strømmen under land allerede er begyndt at slakne. Fra nu af slakner ogsaa hovedstrømmens fart, og ved Yttertuven deler igjen strømmen under land sig, idet en del af den bøier nordover langs indersiden, medens samtidig ved Høgholmerne skiftningen allerede finder sted gjennem nord til øst (fig. 6). I kanten af “hovedstrømmen opstaar ligeledes igjen den stærke strømskavl.