290 NORDLANDS AMT. kan man ro imod den. Naar strømmen og vinden er imod hin- anden, dannes der i Gabet en eneste kogende, farlig brænding. Strømmen skifter ved halv flod og halv ebbe saa-ledes: Begynder at rende nord ved halv flod, stærkest ved flod, stille V-1 time, ved halv ebbe, begynder saa at“ løbe sydover, stærkest ved ebbe o.s.v. Strømmen i Rambergstrømmen i Borge skifter ved l1øivande og lavvande, idet den med stigende vande sætter ind gjennem sun- dene østover og sydover og i modsat retning med faldende vaude. I Kubholms:mdet sætter den sydvestover med flod og nord- østover med ebben, og saavel her som i Røsøstrømmen i Borge kan- den gaa med flere knobs fart, saa navigeringen derved ofte kan blive vanskelig. Udenfor Fuglehuk eller Berget, som det gjerne kaldes, nordlig paa Moskenesø, sætter strømmen som regel nordøstover med stigende og sydvest med faldende vande. Strømm(n paa Henningsværstrømmen. -Paa den nordre del af denne havstrækning, mellem Valbergflesene og Vestværet, skifter strømmen oftest kun ved omtrent halvt vande, saaledes at den sætter sydover fra halv ebbe til halv flod og nordover fra halv flod til halv ebbe. Dog er skiftningen1her mindre bestemt end længere nord paa Gimsøstrømmen, idet vind- og veirforholdene herude øver større indflydelse Indenom Vestu(eret samt vestover herfra sætter strømmen næsten altid vestover, ofte med stor hastighed. Alene foran eller under storme fra sydvest og vest kan strømmen skifte til øst- gaaende. - G Strømmen i Sundklakstrømm-en gaar overmaade stærkt; damp- skibe med 8 mils fart kan saavidt avancere, naar strømmen er paa det voldsomste. Strømmen i Rajlsundet. Det sædvanlige er, at strømmen i Raftsundet skifter ved halvt vande, gaar syd fra halv faldent til halv flod og gaar nord fra halv flod til halv faldent; dog maa man gjøre regning paa, at den kan skifte indtil 1 time før eller efter halvt vande; paa dette har ogsaa vindens retning og styrke en stor indflydelse. Ofte vil det være tilfældet efter sydlig kuling ude i Vestfjorden, at strømmen vil bære nordover 1 time eller vel saa det udover halv faldent, altsaa til omtrent 2 timer før fjære sjø. Trangstrømmen kaldes den smaleste del af Raftsundet mellem Osneset og Fallneset; her gaar strømmen stærkest, naar den bærer syd, ved Strømhella, men naar den bærer nord, ca. 300 m. nordenom Vasneset (Stabben); herom er der forøvrigt forskjellige meninger hos lokalkjendte folk, da andre siger, at strømmen altid bærer stærkest ved Strømhella, enten den bærer nordover eller syd-
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/303
Denne siden er ikke korrekturlest