Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/307

294 NORDLANDS An1T. Vegfleldet eller Vegtỳinden, 658 m., gaar i ét, naar man er saa langt syd, men da de er høie og sees skilt fra det øvrige land, kan de let kjendes; vestenfor Vega ligger den lille ø Søla, omtrent halv saa høi som Vegfje1dene; Søla har.“til alle sider brat nedgaaende fje1dvægge. :.- Er man under kysten længere nord, udenfor Vega, henimod Sjø1a, som er en liden af fiskere beboet ø, ytterst i den af Vega omgivende skjærgaard, da sees landet sydefter til Leka og 11ord- efter til Lom-unden. „ Døm2es- eller .4akvikj)eldet skimtes nordligst omtrent 9 mil borte, med en spids, takket top; paa fjeldets vestlige del er kjendelig en spids tind, skilt fra de øvrige; denne kaldes alminde- lig Dønmanden, 838 m., og tjener til mærke for adskillige af grun- dene .paaldenne havstrækning. Dernæst kommer frem de syv høie fjelde paa Alstenø, som kaldes de Syv søstre, Alstenj)’eldene eller Al“9tahaugtindeme, kjendelige ved sine høie, steile og spidse takker eller tinder; de gaar mere ud fra hinanden, seet længer nordenfra. Imellem disse tinder og Dønnesfjeld skimtes længer tilbage fjeldene ved Ranenfjord, men ingen af disse er sær- deles kjendelige. Søndenfor de Syv søstre, henimod retningen af Vega, hæver sig Finkn(eet, l l58 m., liggende længere inde i lan- det østenfor mundingen af Vefsenfjord. Dette mærkelige fjeld hæver sig høit op over det underliggende land, viser sig ganske smalt og noget fladagtig paa toppen, men sænker sig steilt nedad paa begge sider; straks syd for Finknæet er en mindre, men noget spidsere tind. Finknæet kan kjendes i en afstand af 15--16 mil. A Indenfor Vega paa fastla-ndet sees i Tjøtta herred Høiholm- tin(lerne, l l00 m., og søndenfor disse .4ndalshatten, de før om- talte spidse, kjendelige tinder, som dog skjules af Vega, naar man -er .vestenfor denne. Lidt søndenfor Andalshatten sees i Brønnø herred en lavere tind, Mosakslen, 522 m., og ved dennes sydlige side en liden, steil tind, Ramtinden, 321m., der tjener som mærke under indseilingen ved Storbral(en. Søndenfor bliver landet noget høiere, og sydligst paa dette høiland sees Trælneshatten og tæt nord for denne en dal eller et skar, Rodalskaret. Der er nu intet kjendeligt landmærke før Heilhornet, der ogsaa herfra fortoner sig høit over det underliggende land og beholder sin spidse og karakteristiske form. De mindre tinder eller horn i Heilhornets gr11ppe kan ogsaa skjelnes, men ligger ikke saa isolerede, som naar de sees længere søndenfra. Leka viser brat affald paa syd- vestl(anten, og ogsaa herfra ser man den spidse tue midt paa øen. Er man paa havet længere nord, nær Trænen, da øines i særdeles klart veir ogsaa Vega og Søla. Aakvik- eller Dønnes- fjeldet sees tydelig, og indenfor dette skimtes dunl(elt de Syv-