Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/310

Denne siden er ikke korrekturlest

I-IAVET OG FJORDENE. 297 indseilinger omkring denne ø kan kun benyttes, hvis man har nøie kjendskab til de mange smaa holmer. I Nordre Helgeland paa kysten fra Dønna til Fleina fortsætter skjærgaarden fra Dønna med en bredde ud fra fastlandet af 6--8 sjømil, indtil den henimod Kunna har en bredde af 2-3 mil. I skjærgaarden er betydelige nær fast1andet liggende øer og mange smaa øgrupper, holmer og grunde. Indseilingerne fra havet er lange og vanskelige, og de ytterste smaa øer er lave. Uden sikker kjending af indlandets og de større øers fjelde kan man ikke holde ind. Trænen med sine høie, steile, kjendelige fjelde, der kan sees i over 1O miles afstand, giver dog et sikkert middel til at bestemme bestikket, saa kursen kan sættes udenom Lofoten eller ind VesWorden. I Trænen er gode havne, skjønt indløbene er trange, men mærkerne, hvorefter der seiles, er tyde1ige og kjende1ige. Fartøier, som nordenfor Trænen fra havet søger under kysten, vil i klart veir, foruden Trænen, ogsaa se Lofotøeme, og blandt disse Værø, Mosken og Rest. Paa indlandet er der et ubedrageligt kjendemærke i den betydelige bræ Svartisen; der er ingen anden bræ saa nær kysten, hverken nordenfor eller søndenfor. Isbræen Blaamanden, øst for Bodø, ligger saa langt fra kysten, at den i en afstand af 3-4 mil udenfor skjærgaarden næsten ikke sees, medens Svart- isen fortoner sig tydelig i meget lang afstand, om foraaret og i kolde sommere med en hvid, i varme sommere med en klar blaa- grøn farve. Kysten mellem Dønna og Fleina har bestemte og tydelige landI(jendinger. Fjeldene paa indlandet og paa de større øer stiger op fra havet til en høide af flere tusen fod og sees 1O--12 og ofte flere mil ud i havet. Da de desuden er takkede a1per, vil det i klart veir være let for skibe udenfor kysten at faa vished om, hvor de befinder sig. v Den . sikreste landkjending bliver dog de over 300 m. høie tinder paa Trænen; i klart veir sees de over 1O mi1borte. Fjeldet har fire tinder; den nordligste og høieste, Ti-ænstaven, 338 m., er kegledannet og lige til foden skilt fra de øvrige. De to midterste tinder, Mjaatinderne, ligger tæt ved hinanden og gaar i ét, naar man befinder sig i nordvest eller sydvest for dem. Den sydligste tind, Gumpen, fortoner sig steilt nedadgaaende imod syd, men langstrakt paa den anden side henimod Mjaatinderne, til hvilke den støder omtrent i deres halve høide, den ligger saaledes ikke saa iso1eret som Trænstaven. Nærmere under landet øines ogsaa i nordøst for Trænen nogle steile, men mindre tinder paa Dørvær. De nordligste tre fjelde paa Dørvær gaar i ét, naar man er vestenfor dem, men ski1les, naar man forandrer sted mod nord eller syd. De kaldes Ørka-