298 1 NORDLANDS Au-r. tinderne og ligger paa Ørka, den nordligste af de til Dørvær hen- hørende øer. Udenfor Ti-ænen sees i klart veir lige ned til Vega og Søla. Landkjendingerne er Kunna og Rødø, som skimtes længst mod nord. Hestmandø, som er synlig tæt nordenfor Trænstaven, naar den peiles i øst, er 568 m. høi med en spids top. Nordenfor ligger den lavere og mere langstrakte ø Nesø. Lovunden, 619 m. høi, sees isoleret og kjendes ved sit bratte affald imod vest og sin jevne skraaning indefter. Naar man er mellem vest til syd og vestnordvest for Lovunden, har den en anden, mere rundagtig form. Indenfor Lovunde11 sees Tom-tindeme, 3 høie, spidse og meget kjendelige fjelde paa Tomma. Det nordligste er mest skilt fra de øvrige og er ligesom Trænstaven kegledannet, dog -med større basis; dette fjeld kaldes Tomsk;jævlen. De to sydlige tinder er ikke saa spidse som Tomskjævlen, men har paa toppen en forsænkning i form af en sadel. Imellem Tomtinderne og Hestmandø viser sig Lurøen. Denne er mere jevnt rundt affaldende end omgivelserne og er 689 m. høi. Søndenfor Lovunden øines endm1 de Syv søstre, .4akvikj)“el(let og Høiholmfinderne. Fra Tom- tinderne og nordefter, saa langt man kan se landet, viser fjeldene former, som er mere spidse, takkede og sønderrevne end længer syd. I klart veir vil Svartisen fo1-tone sig tydelig ved Trænen. Ved hjælp af landkjendingerne Dørvær og Trænen, Hest- mande og Lovunden kan man meget let seile ind og søge havn i Trænen. l Er man udenfor kysten længer nord, vil man faa kjending af det ved indløbet til Beierfjorden liggende fjeld Sandhornet, som mod vest styrter sig steilt i ha-vet; videre sees øerne Fleina og Fuglø, den første lav og noget nærmere end Fuglø, der er høi og steil, i kolde somre dækket med sneflekker. 1 noget over 5 sjømi1es afstand sees det kjendelige forbjerg Kunna. Herfra bliver landets omrids mod syd dunklere, til manei omtrent 10 mils afstand som ytterste endnu kjendelige punkt bemærker Hest- mandø. Fra dette sted af kysten har man i 4.5 sjømils afstand en klar og utvivlsom kjending af den mod sydøst liggende Svart- isen; den er iøinefaldende, da den bestemt skiller sig fra de i forgrunden liggende mørke og takkede fjelde; blandt disse er Mela- tinden og Bolgen sikre kjendingspunkter. Er alle fjelde dækkede med sne, er fonden kjendelig, da den længer ud fra havet for- toner sig næsten uden takker og spidser. Kun den høieste tind vil vise sig sortflekket mellem sneen. Indseiling fra sjøen ved Floholmen. Fiskeværet Floholmen, der om sommeren er beboet, ligger omtrent 5 mil i sydvest for Trænen; der er adskillige smaa holmer, omgivne af grunde og skjær. I nordøst ligger grunden Sve, 12 favne dyb, og imellem denne og
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/311
Denne siden er ikke korrekturlest