Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/314

Denne siden er ikke korrekturlest

HAVET OG FJORDENE. 30I nord og syd, Mosken har to spidse tinder. VDet fjerneste punkt af Vestlofoten, som vest i havet vil sees, er FuglelZjerget eller Fuglehuk, den nordvestlige pynt af Moskenesø. Syd og sydvest for Røst stikker en banke af flere miles længde sig ud i havet; paa enkelte steder høiner denne banke sig til grunde, som bryder i svær sjø; saavel af denne grund som fordi strømmen under Røst løber overordentlig stærkt, bør fartøier, som søger Vestfjorden ind, ikke komme sydpynterne af Røst nærmere end 3ïZs til 4 mil. Fartøier skyr vestsiden af Røst eller holder sig i en mils afstand derfra for at være sikker for strømmen ved indfaldende stille. Af de nordligste grunde strækker Flesskallerne sig længst ud i havet, nemlig næsten 1 mil fra land. Ingen af disse grunde er under 15 favnes dybde, og sjøen maa være meget svær, før de bryder. Farligere er derimod den stærke strøm mellem alle disse grunde. Seiladsen langs østsiden af Røst er ligesaa farlig som langs nordsiden og vestsiden. 0mkring Værø er samme farlige farvand som om Røst. Der er skjær og grunde omringer Værø paa alle sider. Ved øens sydvestlige spidse ligger grunde, som er farlige, da de ligger langt fra land og er overflødde ved lavt vand. Hele nordvestsiden af Værø er utilgjængelig for alle slags fartøier. Ytterst i kanten af den banke, som strækker sig langs Værø og Mosken, ligger en række grunde, der sydligst begynder med Brunskallen og fortsættes nordefter. Indenfor denne række grundbryder det straks med nogen havsjø. Lofotens øer, Moskenesø, Flakstade, Øst- og Vestuaagø samt Hinnø, er skilt ved sunde eller, som det her kaldes, strømme. Foruden Moskenstrømmen, som før er omta1t, er det Sand-drømmen mellem Moskenesø og Flakstadø, der er et trangt, urent og grundt sund, hvor større fartøier ikke kan seile. Flakstadø og Vestvaagø ad- skilles ved Nappstrømmeu, der er bredere end Sundstrømmen, men uren, især paa vestsiden. Østenfor Skokkelvikøerne gaar Gimsøstrømmen ind imellem Vest- og Østvaagø og paa den østlige side af Gimsø. Den stærke strøm, som løber her, og de mange grunde, som ligger her, gjør denne strøm ufarbar uden lods. I Lyngvær er en god havn mel- lem holmerne og ved husene; ved bryggen ligger en banke ud fra landet. Længer nord ved Barst1-and og Sundklak er stoppe- pladse. Ved Sand er en god, men temmelig grund havn. Sund- klakstrømmen, som skiller Vestvaagø fra Gimsø, er meget grund med neppe 3 fod vand. Øihellesund imellem Store Molla og Østvaagø har kun 4 til 5 favne vand over et rev, som kun med mindre fartøier kan passeres ved flod sjø. Rajtsund gaar øst for Molla nordigjennem, imellem Østvaago