Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/317

304 NORDLANDS Am-. Malnest-inden danner et fremspringende, brat, næsten lodret nes. Længer mod nord taber kysten sig efterhaanden indtil Langenes; i meget klart veir vil maaske Andøens fjelde vise sig længst nordlig. Som nævnt er Langøens fjelde vanskelige at skjelne fra hverandre; det eneste fjeld paa Langøen, som maatte være en undtagelse, er Haarkallen eller Staven nordenfor Eidsfjord, der er spids og isoleret. Nordlig for dette sees en flad fjeldryg med syv smaa rundagtige tinder, der fører navn af Boina (Børnene). Længer ud i havet vestenfor Langø har kysten meget gode kjendinger. Saa langt nordlig, at Andø sees for Langenes, vil de skilte fjeldmasser paa denne ø let kjendes. Røikeu, det nord- ligste fjeld paa Andø, er her nordspidsen af alt synligt land og adskilles fra Børa- og Bjørnskindsjjeldene ved Dverbergsmyren, som allerede paa 2 mils afstand gaar under horiZonten. I klart veir sees over denne myr enkelte af toppene paa Senjen. Syd for Bjørnskind er ogsaa en aabning, dannet af det lave land norden- for Orkleven. Langenes fortoner sig adskilt fra Andø, og paa Lange sees Klotinden, som antager en spidsere form, jo længer nordlig man staar; den hæver sig høit over de andre fjelde og giver en tilforladelig kjending. Længer mod syd sees Myrtindens spidse top, Hov-net med sine mod nord heldende tinder, samt de takkede spidser paa Skogsø.- Syd for Skogsø sees Dyrøtinden og Tindstinden, begge kegledannede fjelde, der kjendelig skiller sig fra landet søndenfor. I den lange afstand taber fjeldene sig ved Møklandsfjord og Malnesfjord, og det høie, bratte nes, som dannes mellem disse fjorde, har udseendet af en skarpt begrændset klippeø. Længer mod vest sees Hovd-ens fjelde, Aasenakslen og Skaarvaagjjeld, hvilke dog falder sammen, saa de ikke giver nogen tydelig kjending; Gaukværøs lille top sees over vandet endnu i over 8 sjømils af- stand, og i klart veir vil de høie, snedækte Himmel(inder i Lofoten, Kvalnesakslen og Madmo(leren endnu kunne skimtes. Staar man længere i syd og vest, bliver Andø skjult af Langenes, som i denne afstand ikke giver anden kjendelig for- toning end neset, som dannes af Gjeitberget. Tindstinden skiller sig her tydelig fra det øvrige land, og over bunden af Aasen- fjorden sees Haarkallen med sine kamformede spidser. Den høie Aa-9enaksel eller Vikanaksel samt Skaarvaagfjeldet er meget kjende- lige, ligeledes Møisadlen, som med sine sneflekker og det syd for den høieste top liggende horn rager op over Bøfjeldene. Syd for Møisadlen sees nogle af tinderne ved Raftsund, og Gaukværø bliver her ogsaa en god kjending. Den mindre ø syd for Store Gaukværø er en ganske flad klippe, som paa 4 mils afstand gaar under horiZonten. Lofotens fjelde viser sig her temmelig tydelige; blandt disse er især Madmoderen og Vaagekallen