Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/332

’ HAvET OG F.1oR1)ENE. 319 ligger udenfor den saakaldte «bogar», er det ofte vanskeligt, naar der bliver storm, at klare sig ind gjennem de trange render mel- lem braattene. Stærkere strømsætninger forekommer mellem Kver- steinen i Brønnø og Mudvær, mellem Søla og Sundsvoldøerne, mel- lem Igerøen og Smaaværet, mellem Ulvingen og Smaaværet, hvor strømmen bærer vest ved faldende sjø. Nordom Igerøen og Bar- øen gaar ligeledes veststrøm ved faldsjø. Der er et par mindre, men temmelig stride fjordstrømme ved Nordre og .Søndre Purka og ved Hongset paa Vega. Gjennem Purkasundene fyldes og tømmes Gladstadosen og ‘4ndvaagosen; Søndre Purka falder næsten tør, medens Nordre Purka er temmelig dyb, men strømmen er saavidt stærk, at løbet vanskelig kan passeres ved halvfa1den eller halvflød sjø. I Grønhaugsundet, Grimsøsund-et og Baksundet, hvorigjennem vandet tilføres Purkerne, bærer strømmen ind ved voksende sjø, altsaa i Grønhaugsundet syd og i Gimsøsundet nord. Ejorde i Velj)orden herred. Velfjorden, hvis inderste del er den trange Langjjord med Tarmannbotn, har retning mod nord- vest og har en længde af 31 km. Den ytterste del af fjorden har Brønnø herred i sydvest og Tjøtta herred i nordøst, ellers ligger fjorden i Velfjorden herred. Fjorden eri den midtre del 6 km. bred, medens dens indre de1, Langfjorden, er meget trang. Fjordens dybde i Velfjorden herred er ikke maalt; nogle kilometer indenfor mundingen, hvor fjorden danner grændsen mellem Brønnø og Tjøtta herreder, er dybden 4O0 m., længere ude bliver der grundere. Paa Velfjordens sydvestside gaar ind mod syd Sørjjord og Heggejjord, paa østsiden gaar ind mod øst Storbø);ja og Lillebø1:ja og mod nord Stoɔ:f)“ord, 163 m. dyb, og Okjjord, hvis dybde i den midtre del er 153 m. Paa østsiden af Storfjorden gaar i fjordene ytre del Lillej)ord mod øst. Disse fjorde er før nævnt under beskrivelsen af landets overflade. Strømmen gaar i regntid og under flom i elvene ud Vel- fjorden. Det antages, at Harmr er Velfjordens gamle navn. Harmr nævnes i kongesagaerne i fortællingen om Steigar-Tores tilfange- tagelse og henrettelse og i .4slak Bolts jordebog. Ved at sammen- holde de forskjellige antydninger til fjordens beliggenhed ledes man efter O. Rygh til den slutning, at Harmr er Velfjorden. I Storjjorden og vel ogsaa i ()kf)“orden kjendes, siger man, kun to slags vind, den som fører ud fjorden, og den som fører ind. Østenvind, nord- og nordvestvind gaar ud fjorden, syd- og vestenvind gaar ind samme. Seila(lsen paa 1S’torbørja er farlig høst og vinter, idet der kommer kastevind langs de bratte fjeld- sider, saa fjorden staar i et rok. Der er indtruffet mange ulykkeshænde1ser. Iu(1erstiSto1-fjorden er der havn paa 18 m. dybde.