Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/361

Denne siden er ikke korrekturlest

348 NoRm.AN1)s Amt Udenfor Tjelodden og Rotværet kan sjøen sætte adskillig strøm- skavl. Kaustadjjorden i Lødingen herred paa Hinnøen har retning mod syd. Dens inderste, noget opørede“ del kaldes Kanstadbotn, og denne staar ved et trangt sund, Sfrømmen, i forbindelse med Kanstadfjorden. I denne støder til fra øst en liden fjord, Lunke- flord, og paa vestsiden Erikstadjjorden, som ved et meget trangt løb munder ud i Kanstadfjorden. Sydligt, nær mundingen, bliver Kanstadfjorden, som i sin midtre del er smal, hele 4 km. bred, idet Høkjjord støder til paa vestsiden, og disse to fjordes munding kaldes ogsaa Kanstadfjorden. HesWo)-den kaldes en kort fjord, som gaar ind i Hinnøen mod vest ved Kanstadfjordens munding. Strømmen inde i Kanstadfjorden skifter ved flod og fjære. Ind i Erikstadfjorden kan man kun komme paa den tid, strømmen ligger stille ved halv flod og halv fjære. Den bærer ind mellem nævnte tider. Ved fuld flod og fjære er det umuligt at komme ind og ud. Strømmen er trang og temmelig uren. Øks;fjord paa Hinnøen har retning mod sydvest. Den inderste del, som kaldes Vestpollen og delvis er opøret, har retning mod sydøst og Syd, men saa støder en anden poll, Austpollen, til, hvor- efter fjorden faar sydvestlig retning. I fjordens midtre del ligger ved Sommersæt en ø, Husjordøen, og paa begge sider af denne er bredden ringe, men snart udvider fjorden sig, paa vestsiden støder Vikspollen til, og nærmere mundingen støder til fra vest Kvankjosen. Fjorden fortsætter med retning mod sydvest henimod Aarsteinen i Vaagan herred, og paa denne strækning er der en mængde øer paa fjordens sydøstside. Indenfor snevringen ved Sommersæt har fjorden en dybde af 5O favne; den bliver saa grund og faar derefter nordlig for Kvankjosen en dybde af 106 favne, hvorefter den afta-ger i dybde ud mod m1mdingen. Inderst inde i Øksfjorden ved Sommersæt er stærk strøm. Øksfjorden nævnes i fortællingen om Sigurd Slembidjakn og i Sverres saga og skrives der i haandskrifterne Egisjjǫrðr, Ægis- .Zjǫrðr. Ved fjordens udløb ligger en gaard Øgs)1es. Der er al grund til at slutte, at 1ste led i sammensætningen er et ældre usammensat navn paa --ir. Vestfjorden Den aabne og brede Vestjjord skiller Lofotens øer fra fastlandet. Fjorden kan betragtes som en fortsættelse af Ofotfjorden og Tjelsundet, thi Vestfjorden begynder der, hvor Ofotfjorden og Tjelsundet støder sammen. Fjordens sydøstside støder op til indlandet. Vestfjorden er ikke en almindelig fjord, men et trekantet havbækken, der mod sydvest ligger aabent mod Nordhavet. Hvis