Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/362

HAVE’I’ OG FJORDENE. 349 Vestfjordens munding regnes fra Kunna til Skomvær, er denne 84 km. bred. Den nordvestre side, hvis den regnes fra Skomvær til Tjelsundets m1mding, er i ret linje 20O km., men fra Kunna til Tjelsund er i ret linje 185 km. En slig trekant har et areal af 7 7O0 km.2, eller fjordens areal er saa stort som Akershus og Jarlsberg og Larviks amter tilsammen. Det er mange herreder, hvis kyster støder op til Vestfjorden; paa fastlandssiden er det Gildeskaal, Bodin, Kjerringø, Ledingen, Steigen, Hammerø og Tysfjord, og paa Lofotsiden Lødingen, Vaagan, Borge, Buksnes, Flakstad og Værø. Fjordens bredde, naar herved forstaaes afstanden fra de ytterste øer ved fastlandet og til Lofotøerne, aftager lidt efter lidt indover mod nordøst. Mellem Lofotodden og Helligc:ær er bredden 6O km., mellem Engelvær og Stams2md er bredden lidt over 4O km., og imellem Skraaven og Brunvær ved Engelø er der 22 km. Fra Risvær over til Hammerølandet er bredden 17 km. Ved Trano kniber det egentlige fjorddyb sig sammen til en bredde paa kun 4 til 5 km. imellem Sfa1ígholmen -fyr og Breigrunden. Hvor fjorden er smal, ved Tranø, har den sin største dybde af 640 m. (340 favne), medens den længer ud aftager i dybde Fjorden er grundere i den ytre del, hvor den er bred. Imellem Rest og Fleina- er største dybde l67 favne. Fjorden er dybest paa den sydøstlige side nærmest fastlandet. Kun etpar steder naar den i den ytre“del en dybde af 2O0 favne. Først længer inde fra en linje mellem Vaagekallen og Engelværet i Steigen bliver dybden over 20O favne. Saa tiltager dybden i det hele indover mod nordøst, indtil den vest for Dame fyr naar 3OO favne og ved Tranø fyr gaar det b1-at ned til 34O favne (640 m.). Den beholder dybden paa 3O0 favne indtil ud for Tysfjorden. Vestfjorden har efter dette dybder, saaledes som de ikke er ualmindelige ivore fjorde; de er dybere i den indre del end ved mundingen. Langs fastlandet falder fjordbunden brat af i ringe afstand fra land til større dybde, hvoraf følgen er, at de forholdsvis grunde strækninger i havet nær mod fastlandet eller bankerne, land- bakken, som de kaldes, er af liden udstrækning, hvoraf atter følger, at denne del af fjorden ikke er saa eguet til skreifiske som den anden side under Lofotøerne, langs hvilken der er større, fladere havstrækninger, med mindre dybde, hvor skreien gaar, naar den skal gyde om vaaren. Havbunden i Vestfjorden udenfor Lofotøerne (eller, som man siger i Lofoten, indenfor øerne) skraaner langsommere, saa at kurven for 1O0 favne ligger i en afstand af 2O km. fra Lofot- odden, medens det ved øerne ved fastlandet kun er etpar kilo- meters afstand fra kurven for lOO favne. Paa hele sti-ækningen paa sydøstsiden af Moskenesø, Flak-