35O NoB1)1.AN[)s An1T. stadø og Vestvaagø til Henningsvær er afstanden fra land til kurven for l00 faV1le fra 20 ned til l0 km., saa at Vestlofoten faar et fiskehav af stor udstrækning, ca. 950 km.2 Fra Hennings- vær og østover gaar kurven for l00 favne fremdeles parallelt med landet i en afstand af 1O km., indtil den kommer ud for Skraaven, hvor kurven for l00 fav11e kun ligger l til 2 km. syd- østlig for øen. Vestlig for Skraaven og Lille Molla, imellem disse øer og Østvaagø, gaar der ind en havstrækning, som kaldes Høla, og denne fortsætter i O-S’t72(?-S’Z)“O7’d(’)l. Den her omhandlede havstrækning, fra Henningsvær østover til Høla, er bekjendt for sine rige Skreifiskerier, og skreien gaar 11n(lertiden ind i Østnesfjorden, og det har da hændt, at man i denne forholdsvis lune fjord har fisket op 13 millioner stykker skrei i løbet af et skreifiske. I den store midtre del af Vestfjorden angiver fiskekarterne ler. Fra en dybde af ca. 12O favne op til l00 og undertiden længer op har karterne ler og sand. Saa angiver de høiere op, i dybder paa 80 favne og mindre op til 40 favne, grov sand, sand, fin sand, Skjælsand, sand og skjæl, skjæl, sand og singels, singels, sten. Det er en ren undtagelse, at der angives fast fjeld. Nogen almindelig regel udenfor den her angivne: ler paa stor dybde, ler og sand paa midlere dybde og sand, Sand og singels og sten paa de mindste dybder paa fiskebakken, synes ikke at kunne udledes af fiSkekarterne. Paa sydøstsiden af Vestfjorden kommer der ud i denne en række før nævnte store fjor(le, som Skjersta(1Zf-jor(len med rS’altenjjorden, Sørîjblden og ZVO7’(“Z.fOZd(3Il, Leim?sjj“orden, Sagf)orden og Ty.q[jorden. Fra østnordøst kommer (2fk)tjjord, og fra 11ordnordøst kommer ])elsund mellem Hinnøen paa vestsiden og fastlandet og Tjelø paa øst- siden. TjelSundet fører helt igjennem til Vaagsj)“ord og danner den store vei for dampskibsfarten nordover. Hvor Ofotfjord og Tjelsun(l ’foreneS, begynder som nævnt den egentlige Vestfjord. Paa nordvestsiden af V estfjorden støder der til en række af fjerde og sunde. Først .Kanstadjjor(len og ()ksZjorden, begge paa Hinnø, men udenfor Lofoten og Vesteraalen. Saa kommer Ra“ft- semdet, som fører over fra Há(Z98Z]jOl’(Z(?)l mellem Østvaagø og Hinnø. De andre sunde, som (leler Lofotens øer, er Gi-msøstrømmen mellem Østvaa-gø i øst og Gimsø med VeStvaagø i vest, Napp- strømmen mellem Vestvaagø og Flakstadø og Sømdstrømm-en mellem Flakstadø og Moskenesø. Længer vest, mellem Moske11esø og Mosken, ligger den bekjendte .?l[oskenstrøm, som før er omtalt. Fjorde i Lofoten O Vesteraalen Z‘)“o1-de i I-’(mg(m hø-W-ed. Imellem Aar-steinen og Hinnøen gaar mod vest ind Pmzdsletvaagen.
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/363
Denne siden er ikke korrekturlest