Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/366

HAVET OG F.1oB1)ENE. 353 komme tversover til Sundklakstrømmen ved at ro over Urvat)z, Hauklandsvatn, Steiropollen, Alstadpollen og Lim“s-trandpolten, som alle staar i forbindelse indbyrdes og med havet, naar undtages et lidet eid, en halv kabellængde bredt, mellem Hauklandsvatn og Steiropol1en, og som kun hæver sig faa meter over vandfladen. Herover kan let en færing trækkes. Fjorde i Gimsø herred paa Vestvaagø er: ()lderj3orden, 0lder- fjorddalens fortsættelse, gaar mod vestsydvest, Sydalspollen har retning mod nordvest; SundlandsZ’jorden, hvis inderste, smale del kaldes Indrejjorden, ligger paa øens nordvestside. Va(nflorden, hvis nordlige del kaldes Nor-dpollen, er mærkelig derved, at den kun ved en trang og grund strøm staar i forbindelse med havet; den kan kun passeres, naar strømmen skifter. Gimsø herreds kyst ud imod havet er aaben og uren med faa havne og tilflugtssteder. Lange kysten og ind og ud fjordene gaar overhovedet stærk strøm, der skifter ved flod og fjære, og for at komme ind i fjordene maa man benytte strømmeu. Den ytre del af Vatnfjordstrømmen er vanskelig at fare over; den er meget grund, store stene stikker op, og der danner sig flere stærke hvirvler. Ogsaa mellem Indrefjorden og Sundlandsfjorden er der stærk strøm. Vatnfjorden fryser temmelig snart, dog sjelden med kjørbar is, hvilket i høi grad hindrer adkomsten til havet fra egnene om Sandsletten og søndenfor. Man maa som regel benytte strømmen paa de ovennævnte strømhaarde steder, da man ikke kan seile mod strømmen. Kaste- vinde og rok forekommer ofte og uformodet. Dette er især til- fældet i Gimsøstrømmen og i Trangstrømmen, omtrent det midterste parti af Sundklakstrømmeu. Strømmen sætter nordover fra flod til fjære og sydover fra fjære til flod i Sundklakstrømmen og Gimsøstrømmen. I de for- skjellige fjorde gaar strømmen ind med flod og ud med fjære þHorde i Borge herred. Borge herreds anneks, Valberg, støder til Gimsøstrømmens søndre del eller, som den her ka1des, Hen- nings“værstrømmen. I Valberg gaar der ind flere bugter og viker. Molands“u‘ikm øst- lig, Malnesviken Dalsuiken, Skokkelviken, Raal.q)‘jorden og Kartj)orden. Malnesviken er grund og opfyldt af bqer. Bugterne ved Skokkelvik og ved Valberg er begge grunde med mange smaaøer i mundingen. Raalsfjorden er i det midtre strøg grund og fuld af boer. Kartfjorden er en sækkefjord med trangt indløb. Fjeldene gaar i Va-lberg kun under Dalstind og Valbergtind steilt ned til kysten, ellers er der overalt et tildels bredt for- land med gaarde Der ligger flere øer og skjær udenfor Valbergs kyStstrækning. 23 - Nordlands amt I.