Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/377

364 NORI)LANDS Amt fortsættelse nordover mod Risøsund og fortsætter i Traane.s“vaagen, der gaar ind mod Bjørnskindmyren. D “ Fra Sortlandssundet gaar Risøsundet i nordøst mellem Andøen og Hinnø, og her ligger, nær indløbet til Risøsundet, Risøhavn. Risøsundet ligger mellem halvøen Risøen paa Andøen samt Korsholmen og Sandøren ved den nordvestlige del af Hinnøen. Det fører fra Sortlandssund ud i Andsfjorden. Førend det ved mudring blev uddybet, var det ved laveste vandstand paa en længde af omtrent 400 fod, kun 3 fod dybt; dybden tiltog meget1 langsomt paa begge sider, idet det paa vestre eller syd- vestre side først paa en længde af 1 400 fod blev 12 fod dybt under lavvande og paa østre side først paa en længde af 3 500 fod. Ved temmelig vidtløftige mudringsarbeider er sundet ud- dybet, saa det nu er 9ïfs fod dybt ved lavvande. Det er kun ved havflød sjø og ved flod, at større baade og fartøier kan passere Risøsundet, hvilket danner forbindelsen mellem den be- skyttede led i Sortlandssundet og Andsfjorden. . Løbet i Risøsundet er opmærket. Her er adskillig færdse1: fra 31te marts l905 til 31te marts l906 gik gjennem sundet 655 dampskibe, 228 seilfartøier og 993 baade. I sin nordlige del mellem Andenes og østover til Senjen har Andsflorden en bredde af henimod 30 km., og 1O km. øst for Andenes en dybde af 266 favne. Indseilingen mellem Andø og Senjen er ren, indtil man er kommen søndenfor den høie ø Ørja, og man bør her holde nærmest Andøen. Lange den øst- lige side af fjorden ligger mange lave øgrupper, som Grytøvær, Meløvær og Steinavær (i Tromsø amt), og rundt disse er der mange boer og grunde. Mod syd i Tromsø amt fortsætter Andsfjorden, under navn af Kvæjjord, ind i Hinnøen, og den inderste del af Kvæfjord igjen kaldes Gullesjjorden. Andsfjorden staar ved Topsundet, mellem Grytø og Hinnø, i forbindelse med Vaagsfjorden, der fører sydover til .Tjelsundet. I de nordlandske fjords gjenfindes de samme eiendommelige dybdeforhold, som de, der er kjendt fra den sydlige del af landet. De er som regel dybere end havet udenfor, idet dybden aftager ud imod mundingen. Nogle eksempler fra en del større fjords viser dette. Bindalsflorden har en største dybde paa 72O m., og dens fort- sættelse ud imod havet Roingen har en aftagende dybde, 546 m., senere 320 m. og endnu længere ud syd for Sørflesene 66 m. VeljÌjorden er indenfor mundingen 400 m. dyb, udenfor samme aftager dybden til 145 m.