Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/378

I-IAVE’I’ OG FJORDENE. 365 Ve.fsenflorden har i den indre del tiltagende dybde indtil 45O m. ved Vefsen herreds grændse, i den ytre del, der hvor fjorden bøier mod sydvest, har den mindre dybde og intetsteds over 30O m. Ranenjjorden er i den indre del op til 53l m. dyb, og i den lange fortsættelse af fjorden mellem Alsten og Dønna bliver den grundere, noget over 2OO m. og mi“ndre. Sjona er 636 m. dyb, i den midtre del ved mundingen 197 m. Lignende tal vil man kunne aflæse paa sjøkarterne i de andre fjorde i Nordre Helgeland. Shjerstadflorden, som ved de ofte nævnte grunde strømme staar i forbindelse med Saltenflorden har i sin indre del en dybde paa 500 m. og danner følgelig et meget udpræget bækken i fast fjeld. Dens sidefjord Misværflorden er ogsaa et saadant bækken, og fjordens ytre del, Saltenflorden, synes ogsaa at være et bækken. 0verhovedet er det hyppig tilfælde, at de større fjorde danner flere bækkener, saa om landet hævedes til en hvilkensomhelst høide, vilde de ikke altid blive en enkelt sjø, men flere. Ogsaa i VesWorden, der er mere som en stor aaben arm af havet, er der store dybder i den indre del; saaledes er den ved Tranø i Hammerø 64O m. dyb, medens den brede aabning imellem Skomvær over til Fuglø intetsteds er dybere end 3O0 m., og en saa stor dybde som 64O m. finder man først temmelig langt ude i havet ved eggen eller havbrunen mod verdenshavets store dyb. Lignende dybder, store dybder i den indre del, ringe dybder ved mundingen, gjenfindes i de smaa fjorde i Lofoten,„ der ofte er botnfjorde. a Kirkejjord paa Moskenesøen har dybder indtil 13O m.; ved m1mdingen er der i løbene mellem øeme gr1mdt, 15-l6 m. Lidt sydligere ligger paa Moskenesøen Djupj)orden, en kort botnfjord, 118 m. dyb, ved mundingen l0 m. og mindre. Den bekjendte fjord TYroldflorden, som gaar ind fra Raft- s1mdet, har efter sjøkartet en dybde af 32 m., medens der ved mundingen er en dybde paa 16 m. Hadseljjorden, og EidsJfforden og mange flere fjerde kunde nævnes som eksempler. I8 paa 1Ziorde. Havet udenfor skjærgaarden og i skjærgaar- den fryser aldrig i Nordland og ei heller den ytre del af fjor- (lene. Derimod fryser enkelte af de indre dele af somme fjorde, saaledes som nedenfor angivet. I Bindalen fryser TO86MZ]“OV“(l6)l, ()san udenfor Bindalsosen samt Kolbotn og Djupvikoaagen. Da Tosenfjorden ofte fryser til om vinteren, maa baade og re(lskaber for Lofotfiske i tide bringes ud til fjordene munding.