Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/394

VASDRAG. 38I Rismaalstind; nær udløbet optager den Tverelven. hvis kilder er Svartvasdalens og Govasdalens bække; disse er rige paa ørret.] Bjørnstokelven dannes af flere bække fra Nordre Snefjeld, Bjørnstokken og Breivastindens sydskraaning, gjennemstrømmer Bjømstokvøtn og gaar fossende videre sydover, og der er flere tildels høie fossefald; den falder ud i Bjørnstokviken ved Tosens bund; den er 7.5 km. lang. Den øverste fos, ca. 3OO m. syd for udløbet af Lille Bjørnstokvatn, har en faldhøide af ca. 4O m. Leiraaen kommer fra Leiraavat)2, 384 m. o. h., og har fos- sende løb og flere fossefald. Den falder ud i Tosen ved gaar- den Borkamoen. Her ligger en sag. Leiraavatn har tilløb af bække fra Snefjeld. I regntiden er vandmængden betydelig, og elven har tildels dybt leie. Maal“fossen dannes af flere bække fra Snefjeld, løber fra nord mod syd ud i Tosen vel 1.5 km. øst for Enget. Den har fos- sende løb, og længden er 5 km. Dagslaatelven kommer fra Snefjeld, gjennemstrømmer Dag- slaatvafn og Grønlidalen og falder i Tosen ved gaarden Dagslaat. Elveleiet ligger dybt i fjeldet. Der er flere bækketilløb fra Sand- fjeldklubben og Landsæterfjeld. Længden er 7 km. .Bjømaaen, 4.5 km., kommer fra Fagerbækfjeld, gaar gjen- nem Jutulvatn og falder i Tosen et par km. øst for Reppen- gaardene. Den er en større bæk med fossende løb. Sagaaen, 2.3 km. lang, kommer fra Sagvatn, 384 m. o. h., og danner fra udløbet i sit øvre løb en skummende fos i en trang fjeldkløft. Den gaar senere gjennem Storengvatn, Langvatn og Lille Sagvatn og falder ved gaarden Selfjord i Selfjorden. Ved udløbet ligger et sagbrug. Naar det har regnet, er vandmæng- den anseelig, og fosseduren høres paa lang afstand. Storvatns vasdrag kommer fra Landsæterfjeld og gaar gjen- nem Lan(lgrun(lvatn; under navn af Barstadelv gaar den derefter først vestlig, senere sydlig gjennem dalen mellem Landsæterfjeld og Strømsfjeld, bøier i vest forbi Barstad og Tosaunet; her be- nævnes den .4unelven og falder i Stor-vatn, 20 m. o. h., hvis fort- sættelse mod vest kaldes þ)eldvatn. Elven er grund, og er som regel vadbar, men har stridt løb. Bunden er tildels stenet. Fra Fjel(lvatns vestre ende falder elven ned i Eid-Hafn med en længde af ca. 40O m. Den har paa denne strækning et 6 m. høit fald, der gaar i en trang kløft. Afløbet fra Eidvatn til Eidfjorden er vel 2OO m. langt, og her er et fossefald, Eid.fossen. Samlet længde med vandene er ca. 21 km. [Vasdraget optager fra nord bække fra Strømsþel(l, fra Søren- skogvatn og Se-artvaln samt Møllevatn ved gaarden Fjeldet. Fra syd kommer der et tilløb fra Hammerlivatn og Sommerset-