Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/421

408 NORDLANDS AMT. smaabække. Fra store Maalvatn fortsætter vasdraget mod nord- vest gjennem Lille Maalvatn, O.33 km.2 stort, og bøier saa mod vest efter at have optaget Bjurbækken, 12 km. lang, som kommer fra de store myrer vestenfor Tver-Rostafjeldet, l045 m. Kort nedenfor dannes den høie Reinjoss, der har to bratte fald, som tilsammen har 95 m.s høide; derfra fortsætter saa elven tildels mellem bakkede bredder gjennem et beboet (]alføre, til den ved Bjerkagaardene falder ud i Sørfjorden. Elvens almindelige bredde er 25-30 m., og paa de fleste steder har den stridt fald. Et kort stykke ovenfor udløbet er en 100 m. lang træbro, der hviler paa stenkar, og desuden er der broer ved Øninglien, Skrurvnøglen samt nedenfor udløbet af Lille Maa-lvatn. Flødning kan kun foregaa nedenfor Reinfossen. [OmtrentW1 km. ovenfor udløbet optages Kongsliaaen, 7.3 km. lang, som kommer fra fjeldtrakterne mellem Vægthaugen, 788 m., og Grønfjeldet, 1013 m., og løber nordvestlig gjennem myr- lænde og tildels med stridt fossende løb, til den optages kort ovenfor Bjerkagaardene.] Bjerkaelvens nedslagsdistrikt i Norge er 326.3 km.2 stort; i Sverige 37, tilsammen 377 km.2, længden nedenfor Græsvatn er omtrent 30 km. Paa sydsiden af Ranen;fjjord i Mo herred udmunder: Skamdalselven har sine kilder øverst i Aaskardalen; den fører lidet vand og har flere fossefald; den falder ud i Ranen ved Skamdalen, hvor den driver et lidet sagbrug, og en sag er der ved Aaskaret. Elven strømmer mod nordvest og vest og er 10 km. lang. Dabselven er det vasdrag, som kommer ned paa sydsiden af Ranenfjorden, omtrent halvveis mellem Finneidfjorden og Mo. Dets kilder er paa Rundfjeldet, vest for Umbugten, hvorfra en bæk gaar vestover til den betydelige indsjø Store .4kersvatn, 15.9 km.2 stort, 447 m. o. h.g; I dette vand falder ogsaa flere andre mindre tilløb, hvoraf det største er Rempbækken, der kommer fra øst- siden af Rostafjeldet, 922 m. Fra Store Akersvatn løber elven med stærkt fald til det vel l km. vestenfor liggende Dille .4kersva(n, 401 m. o. h. Her kaldes den egentlig Dalselven jog gaar i en vestlig retning, helt til udløbet. Den løber gjennem en dal, som øverst er noksaa bred, men nedenfor smalner saa af, at den maa betegnes som meget trang. Elven gaar for det meste gjennem berglænde, og der hvor den ikke løber over berg, har den stenet bund. Faldet er meget ujevnt, idet den danner en række fosser med rolige elvestykker indimellem. Fosserne er dog ikke særlig høie, idet de største neppe er over 2O m. Af fosserne i den nederste del af elven kan nævnes Storjossen, om- trent 2O m. høi, ovenfor Fagermoen, ‘Sagfossen nedenfor Storfoslien, Storbru-fossen ved Kjeldal og to fosser ved Forsenget. Ved Stor-