Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/424

VASDRAG. 41 I Ranen. Stormdalselven fører paa grund af de mange bræer i nedslagsdistriktet en stor slammængde. Om sommeren er der en betydelig vandmængde, men vandføringen er ellers meget ujevn.] Ved aamotet af Stormdalsaaen er Ranenelven blevet en be- tydelig elv med en anseelig vandmasse. Den bøier herfra sydlig, senere mere vestlig gjennem Dunderlandsdalen. Elven har for det meste jevnt fald i lange strømme. Kun paa faa steder er faldet samlet i fosser. Elveleiet er almindeligst bredt og ligger mellem fladt skraanende bredder. En undtagelse herfra er et ca. 3 km. langt elvestykke nedenfor gaarden Strandjorden, hvor den ligger i trangere løb mellem berglændte bredder og har noget stærkere fald. Ved gaarden Eiteraaen optages nordenfra Eiteraaen. [Eiteraaen kommer med et fossende løb ned fra bræerne paa Ørtfjeldet, 1358 m.; længer ned gaar den gjennem de paa den nordlige side af dalen liggende mægtige kalkdrag i et under- jordisk løb paa en strækning af etpar kilometer.] Kort nedenfor aamotet med Eiteraaen danner Ranenelven den ca. 6 m. høie Stupfoss, hvorefter den atter udvider sig i et bredt leie ved Nævernes kapel, hvor den søndenfra optager Grøn- fjeldaaga [GrøHfleldaaga dannes af flere smaaelve, hvoraf L-illeaaen fra Lang6ernet og Kobberuaselven fra Rismaalsfjeldet, 1142 m., er de største. Grønfjeldaaga løber først med et jevnt, roligt løb i et bugtet og grenet leie mellem flade bredder. Nedenfor gaarden Granlien fosser den over berglændt bund mellem steilere elve- bredder. En knap kilometer ovenfor udløbet i Ranenelven danner den et omtrent 20 m. høit, frit fald, D2mderËfossen. Grøn- fjeldaaga fører udenfor flomtiden kun en forholdsvis liden vand- mængde.] Ved Nævernes kape1 bøier Ranenelven i ret vinkel mod nord- vest og fortsætter fremdeles med jevnt fald i lange strømme, til den ca. 5 km. nedenfor danner -§[g;[gss;?(z, et ca. 5 m. høit stup, der ligger ret ud for gaarden Storfossheien. Her er nu ende- station’en for den af l)underlandsdalens jernmalmkompani byggede jËÐÎ1“åíEa.ne,-hvor de af kompaniet opførte opberedningsanstalter er opførte Disse anlæg er tænkt fremtidig at skulle bruge ogsaa elektrisk kraft fra den nedenforliggende Reinj’oss, men der an- vendes nu dampkraft. Saa gaar elven i et bredt leie ret i vest, til den ved Laphullet bøier sydover og indsnevres mellem berg- hammere i et trangt løb, Ilhullet, hvorpaa den atter udvider sig og gaar med jevnt fald i et bredt bækken, og optager ca. 5 km. nedenfor sit største tilløb, Langvasaaen. [Langvasaaen danner afløbet for det 28 km.2 store Langvatn, der ligger i en høide af 47 m. o. h. I Langvatn kommer der ned fra Svartisen flere betydelige vasdrag, der om sommeren under