Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/436

VASI)RAG. 423 et stykke længere op fører en klop over elven. Længden er km. Ertenvaagel-ven kommer fra myrerne vest for Mølnevatn, løber gjennem Ertenvaagdalen indtil henimod Einmoen, hvor den faar tilløb fra begge sider. Den har steile bakkeskraaninger paa nord- siden; den falder ud i fjorden ved Ertenvaag, hvor den ører op ved mundingen. “Straks ovenfor udløbet fører en klop over elven; nedenfor Breim0en driver elven en kvern. Længden er 4 km. Beie1’eIVe11 kaldes i Beierdalen almindelig Storaaga. Elve11 har sine kilder ikke langt fra herredsgrænsen mod Mo paa nord- siden af Svartisen; den er her som en fjeldbæk, men vokser ved de talrige tilløb. Dens hovedretning er mod nordnord.øst. Det er en bræelv, først grøn af farve, senere graa eller gulgraa. Bredderne er lave, bunden stenet og elven flere steder grund; ved Stormyrplads er dybden ca. 2 m. Den øverste kjørebro over elven er ved Staupaamo. Nedenfor Stormyrhals faar elven roligere løb og bliver bredere med smaa øer og holmer; bredden er fra 2O til 70 og indtil 1OO m. ved Graataanes. Dybden er ogsaa for- skje1lig, fra 1 til 2 å 3 m. ved middelvandstand. Elvebunden er sandbund uden større kulper. Ved Lille Hammernes under- graver elven østre bred paa nordsiden af gaarden Mellem denne gaard og Graataanes er elven farbar med elvebaad, men kun undtagelsesvis er den vadbar paa denne strækning. Nedenfor Graataanes har elven fremdeles roligt løb med adskillig opøring; den er delvis fa1-bar med baad, undtagen paa stykket mellem Broforsen og Høiforsen, hvor elven gaar fos i fos og stryk i stryk, saa den paa l km. falder ca. 6O m. Høijorsen er l5 a 16 m. høi; men heraf er bare de øverste 5 å 6 m.-lodret fald; Bro.for-sen bestaar af flere mindre fossen- og stryk. . Paa de fleste gaarde nede ved elven er der baade; faste færgesteder er der ikke, men ved Strand er en liden færge, som kan tage hest og vogn. Ved Bro-forsen fører en gangbro over elven, som her kun er 7 a 8 m. -bred; ved Tollaanes er der en 2O m. lang stenbro, bygget i 1902. I den nederste del ligger elven saa lavt, at ebbe og flod mærkes helt op til gaarden Vold; ved faldende sjø bliver strøm- men ganske stærk, særlig i flomtiden, saa man maa passe paa at komme op med flod. Fra Moldjord gaar al færdsel nedover i baad, saa der bliver adskillig færdsel efter elven. Der er sand- banker i elven og opøring ved mundingen, saa løbet ofte ikke er let at finde for ukjendte. Vaarflommen kan være stor og gjøre skade paa de tilstø-