Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/445

432 NoR1)1.ANI)s Amt en trang kløft. Mellem mosklædte berghammere paa begge sider danner elven her en 55 m. høi fos, Stupfossen. Mølnelven har et nedslagsdistrikt af 53.6 km.2 med en noget variabel vandføring. I vasdraget er flere smaavande; det største er Stor-vatn. Der drives etpar kverne ikke langt fra elvemundingen. Lige ved fjorden fører en gangbro over elven. Elvene længde er 15 km. Breivikelven løber forbi Breivikgaardene og falder ud i Brei- viken straks øst for Mølnelven. [Den har flere tilløb, hvoraf Klemetskarelven og Gaardselven er de største. I Klemetskarelven, som har et lidet afløb østover ned i Gaardsvatn, drives en kvern.] Kvandalsbækken optager vandene fra høidedraget om Kjenfjeld og Middagstind, samt Øvre Ka1kjin, den løber for det meste under jorden, og den kommer først frem i dagen, straks før den falder udi Skjerstadfjorden. Her er den fra 1 til 3 m. bred og 0.5 til 1 m. dyb, samt stærkt fossende. Fossen i Kvandalsbækken driver et lidet møllebrug. Ved Kvandal fører en klop over bækken. I de elve, som falder ud i Skjerstadfjorden og i den ytre del af Misværfjorden, er der adskillig fisk, men elvene i den sydlige del af Skjerstad herred er fattige paa fisk. Et-ve i Saltdalen herred paa flordens vest-side: Doersetel1: kommer med retning mod østnordøst fra Østerdal.sVvaIn, 381 m. o. h., og Dversetvatn, 378 m. o. h. Den falder i Skjerstadfjorden ved Dverset skole. Der er en fos i elven. Vikelven falder med nordøstlig retning ud i Vikbugten paa Skjerstadfjordens vestside. Vikelven kaldes ved udløbet Jarbru- elven; den er mærkelig, fordi den straks ved sit udløb gaar en- nem et hosliggende lavt berg, saa der fremkommer en naturlig bro; længer ned forsvinder den, og efter at have løbet under jorden omtrent 1000 skridt, kommer den atter op igjen gjennem løse stene. Lange dens løb under jorden er der et mærke efter, at vand har strømmet i overfladen, og det er maaske endnu tilfældet i vaarflommen, naar alt dens vand ikke rummes paa den underjordiske vei. sa-ItdfiI8eIVOII eller SaIteIVeII kaldes hovedvasdrageti Salt- dalen. -Sa11;e‘lv;g1)sågamle=na;;nËhar sandsynligvis været Salpt eller Sǫlpt, og fjordens gamle navn Salpti er vistnok afledet af elve- navnet Salpt. Saltdalselven dannes af de to betydelige elve Lønselven og GY’Gdd’l:86lv6Il, som fo1-ener sig nær gaarden Storjord i Saltdalen. Ved aamotet her ligger elven omtrent lO0 m. o. h., og hoved- elven har herfra og til udløbet ved Rognan i Skjerstadfjorden en