Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/447

434 NORDLANDS AMT. tordnende gik nedover dalen. I Junkerdalsuren reves veien bort, og skred paa skred gik i lierne. V Ogsaa længere nede i dalen anrettede flommen skade. Paa Stornes, som ligger helt ind under bakken, maatte man have baad for at komme ind i husene. Ogsaa paa Sundby og mange andre steder kunde man binde baaden i husdøren, og man maatte ien fembøring redde kjør og sauer, som holdt paa at drukne paa gaardens marker. Mange steder tog elven et nyt løb, og den anrettede ødelæggelser ved at grave og rive ud af bredderne. Da vinden gik over til nordvest, faldt elven hurtig. I mai er elven i regelen aaben, og storflommen kommer oftest i juni, men kan ogsaa først komme langt ud i jnli. Efter St. Hanstid begynder laksen at søge op. Ørret og røyr er der hele aaret i Saltdalen, men ørreten er i Saltdalselven mager og hvid i kjødet. Laksen gaar hele 4 mil, ja tildels endnu en mil længere op, helt til Junkerdalen, efterat endel stene i Junkerdalsuren blev bortsprængte for tømmerfiødningens skyld. Det siges, at laksen i Saltdalselven begynder at gaa op, maan- birkeløvet er saa stort som et museøre». Dette er rigtigt for den nederste mil, men saa langt op som til Storjord kommer den først sent paa sommeren. Elven kan helt fra Storjord be- fares nedover med“,baad, og der kan fra baad og med slug fiskes nedover strykene og hølene. n [Lønselven, som er den ene af de elve, som danner Saltdals- elven, har sine kilder saa langt syd som omkring Nasa røs, no. 227, og den er i sin øverste del paa en strækning grændseelv mellem Mo og Saltdalen herreder, hvor den med nordlig retning gjennem- strømmer Lønsdalen optagende tilløb fra vest og fra øst. Et af de betydeligste tilløb er Kimaaen, som kommer fra Kimaavatn. Saltdalselvens anden bielv er Graddiselven eller Jcmkerdal9elven. Graddiselven strømmer gjennem Junkerdalen; den har sine kilder i bielve fra rigsgrændsen nær fjeldstuen Graddis; den faar sin vandmasse betydelig forøget ved forskjellige tilløb fra begge sider; de fra Tjørisdalen og Skaitidalen er de største. I det øvre løb har elven flere steder ret betydelige fossefald. som den saakaldte Gamjoss“, der har sit navn af en nu nedfalden tømmergamme. Fosser er der ogsaa adskillige steder i tilløbene, saaledes ved Tjørisel“::ens udløb, hvor der er anlagt et lidet sagbrug. I selve dalen strømmer elven roligere og er der farbar med baad paa en strækning. Derimod er løbet gjennem Junkerdalsuren atter stærkt fossende. Paa sit løb gjennem den beboede del af Junker- dalen har elven i fortiden flere gange forandret sit leie; flere gamle elvearme, tildels fyldt med smaa tjern, sees endnu. Paa grund af det trange udløb gjennem JunkerdalSuren har elven