Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/45

32 NORm.ANnS Amt Trondhjemsleden til Tromsø 1 : 8OO 0OO. I maaaleStok 1:2O0 O0O Lekø til Dønnesø, Dønnesø til Fleina og Sandhornet, Fleina og Sandhornet til ’Tranø, Trauø til Gisund, Andø og Gisund til Kvalø. Spec”ialkarter.- I maalestokken 1 : 50 OO0: Lyngvær til Strøm- øerne, Strømøerne til Tjøtta, Tjøtta til Dønna, Vefsen- og Leir- fjorden, Skibaasvær til Aasvær og Trænen, Ranenfjorden. Tillægskart til generalkart. Grøtø med strøget om Engel-, Løvø- og Valsvær, Lofotodden til Ure, Fuglehuk og Ramberg til Eggum, Ure til Brettesnes, Eggum og Gimsø til Gaukværø og Stokmarknes. Under udarbeidelse er: Dønna til Lurø og Lovunden, Træ- nen til Nesøen og Myken, Lurø til Nesøen og Rødø, Rødø til Støtt, Støtt til Saltfjorden. Fisk-ekarter: V“estfjorden, i 5 blade i maalestok l : 1O0 OOO, Leka og Sklinden til Vestfjorden 1 :35O 0OO. Ældre grændser og inddeling. Den gamle inddeling af det nordlige Norge var -H(ilogaland - det var den del af landet, som var beboet af nordmænd - og Fimnǫrk, det var den nord- ligste del og oppe tilfjelds, hvor finner holdt til. Hálogaland eller Háleyxajylke indbefattede det nuværende Nord- lands amt og af Tromsø amt den vestlige del indtil Malangenfjorden. H(ilogaland var følgelig a1t, hvad vi nu kalder Nordland, og saameget af Tromsø amt, som da var beboet af nordmænd Finmarken (Finmǫrk) kaldtes med et fællesnavn alle de øde strækninger, hvor kun finnerne drog frem og tilbage med sine ren. Det gamle Finmǫrk havde en meget større udstrækning end Finmarkens amt, idet det ogsaa indbefattede de nuværende svenske, finlandske og russiske Lapmarker, og desuden Tromsø amt til Malangenfjord, som var grændsen for nordmændenes faste bopæle. I Egils saga (omkring 1200) omtales Finmǫrk saaledes: Finmarken er meget udstrakt; havet omgiver den mod vest, og store fjerde gaar ind fra dette, ligesaa mod nord og helt øster om, men søndenfor er Norge, og Finmarken indbefatter omtrent alt det øvrige land sydefter, men Haalogaland kysten. Grændserne mellem I-Iálogaland og Finmarken var ikke saa meget grændser mellem landomraade som grændser mellem be- bygning Saa langt der levede nordmænd, var det Hálogaland, der, hvor finner boede og betalte ska-t, var Finmǫrk. Som grændse for Hálogaland regnedes længe Malangenfjo1-d. Efterat Trums kirke var bygget i 1250 og Trumse Sogn indlemmet i det af nordmænd (bumænd) bebyggede land, synes grændsen at have været udvidet til Lyngenfjord. Da der ogsaa blev bygget kirker paa øerne østenfor (Vargø 1307), deltes dette