34 Nom)I.AN1)s Am’. - - ADer er et gammelt navn paa en landsdel, bygd eller ø i Hálogaland, ǫmd, hvilket nu af de fleste fortolkes som ønavnet Andøen, der udtales .4)ma. W Om dette-navn bemærker O. Rygh: ǫmd betegnes oftest blot som liggende paa Halogaland. Af Olav Trygvessøns saga, kap. 86 (i Heimskringla), sees, at det har ligget nordligst paa Halogaland, og i Olav den helliges saga, kap. 123, betegnes det bekjendte Trondenes paa østsiden af Hinn- øen som liggende i ǫmd. Endvidere er at mærke, at ǫmd efter øfortegnelsen i Snorre-Edda maa antages at være navn paa en ø. Da nu Trondenes ligger paa Hinnøen, hvis gamle navn, Himr, ogsaa findes anført i nævnte fortegnelse, opstaar her en mod- sigelse. Mun(-h antog først, at ǫmd var et andet navn paa Hinn- øen eller et særnavn paa denne øs østlige del; senere løste han Vanskeligheden ved den formodning, at ǫmd var et landskabe- navn, der omfattede den tættest bebyggede del af Senjen eller Hinnøens østkyst, Senjenøens sydkyst, det indenfor liggende fast- land og de mellemliggende øer. Mod denne formodning lader sig med grund indvende, at ǫmd efter sin“ form har langt mere udseende af at være ønavn end landskabsnavn, at vi i den om- talte øfortegnelse har et udtrykkeligt, om end maaske ikke fuld- stændigt bindende bevis for, at det var en ø, og at det vilde være paafaldende, om et engang saa vel bekjendt navn skulde være glemt og som landslrabsnavn erstattet ved navnet paa en af landskabets større øer (Senjen). Rygh er derfor tilbøielig til at tro, at den gamle mening, at ()md er Andøen, er den rigtige. Stammeformen af ǫmd er Am(I- (gen. Amdaxj. At md kunde gaa over til nd, er let tænkeligt, fordi m overhovedet har tilbøielighed til i udtalen at gaa over til n foran en anden konsonant og særlig ogsaa foran d (jfr. Raundal.for Raumdal og Andal for Amdal). Man kan neppe med grund indvende, at Andøen er et altfor fattigt og ug:jæstmildt landskab, til at det kan antages langt tilbage i tiden at have havt befolkning og betydning nok til at blive saa ofte nævnt og være sæde for anseede mænd. Bygderne ytterst mod havet var, især hvor der som her var særlig god leilighed til fiskeri, i ældre tid aabenbart forholdsvis meget sterkt befolkede, og dette forhold holdt sig meget længe, ialfald til begyndelsen af l7de aarhundrede. Navnlig var øens nordligste del, Andenes, tidligere et stærkt beboet sted og havde efter gamle skattemandtals vidnesbyrd i l6de aarhundrede en meget større befolkning end nu. Jordfund beviser ogsaa, at Andøen har været beboet allerede i den ældre jernalder, før den tid, hvortil vore ældste efterret- ninger om disse egne naar. -- Hvis ǫm(l er Andøen, maa det selvfølgelig være ved en unøiagtig udtryksmaade, at Trondenes i Olav den helliges saga er henført dertil.
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/47
Denne siden er ikke korrekturlest