Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/48

BELIGGENHED, IN.DDEL1NG OG GRÆNDSER. 35 Ogsaa Sophus Bugge mener, at ǫmd betegner Andeen, og an- ferer, at Olafs saga Tryggvasonar, kap. 86, hvor ǫmd eller i ældre form ()mð forekommer, har Flatebogen ǫ1md, og formen Aa-ud an- føres i For-nmanna sǫgur. Andenes er hos Saxo skrevet Addarnes (vistnok forvansket af Anddarnes). Andeen er vistnok tidligst nævnt hos Jordanes. Navnet ǫmd synes efter Bugge at være afledet af verbet ama, gnide, skubbe. Ønavnet kan betegne «den (af hav og -storm) voldsomt skubbede og forulempede e». Hálogaland var tidlig delt i to halvdele, idet det heder, at Olav den hellige gav As“mund G-rankelss-en den halve syssel paa Hålogaland; Haarek af Tjetta, som før havde havt den hele syssel, beholdt den anden halvdel, den sydlige del. Helt fra Olav den helliges tid og til over midten af det 14de aarhundrede var Halogala.ud delt i to halvdele eller þinghá. Grændsen var sand- synligvis ved Breandasund eller Brænsund; den tind, som nu kaldes Bø-æ1ma med sin udleber Brænaksla - gammel form “ vistnok Breandi - har været gammelt grændsemærke mellem Salten og Steigen eller mellem Boðinjar sýsla og Steigar sýsla, eller mellem de to dele af Hálogaland. “ Thingstedet for den nordre halvdel var i 1114 en e, Ke“flsey, der vistnok er den ø, som nu kaldes IOepse, udtales IOæ“ffseia, og ligger i MoldBren, nær Store Molla i Vaagan herred. Men Kefisey har neppe holdt sig længe som thingsted, idet syssel- mændene oftest havde sin bopæl i Vaagan. Thingstedet for den sydlige del af Há;logaland kjendes ikke. I erkebiskop Aslak Bolts jordebog, og kun der, findes nævnt þr(indarness j’ylki, Rauðegjar halffylki og Hereyja halffylki. Imidlertid viser opregning af gaarde, at ved Herø halvfylke hos Aslak Bolt kun forstaaes det daværende Alstahaug præstegjeld, med Trondenes ha1vfylke forstaaes kun Trondenes Sogn og ved Rede ha1vfylke kun egnen om Rødø. En almindelig inddeling af Nordland i Rede halvfylke og Here halvfylke har der neppe nogensinde været. Fylkesinddelingen blev senere næsten fortrængt af inddelinger i sysler (sýslur), hvor sysselmanden opkrævede kongens indtægter, saasom sagere, leding og 1andskyld, og han havde derhos at hjælpe hver mand til sin ret. Skibredeinddelingen er omtalt i den ældre Gulathingslov, der angiver, hvor mange skibe hvert fylke skal udrede, og antallet af skibe angiver skibredernes antal. En «skipreiða» er nemlig det distrikt, hvis bønder tilsammen har at holde og udrede et ledingsskib. I Gulathingsloven heder det, at háleygerne skal stille 13 tvitug- sessor (farteier med 20 sæder for rorsfolkene) og et þritugt skip