- VASDRAG. 469 forgreninger i grotten. Indgangen er tra11g, men hulen udvides straks til et mægtigt rum. Veien er slem, vanskeligere end i Risagrotten. Der er store nedfaldne stene, steile skrænter og snevre pas overalt. I hulen er ofte store ras fra tag og vægge, saa man tildels maa lægge sig ganske flad for at komme frem. Der er mange sidegrene i alle retninger; ved et lidet vand nedenfor paa vest- siden siges ogsaa at være en hu1e, som antages at staa i for- bindelse med denne. Drypsten er der i taget, men mest smaa stykker. I bunden ligger ofte sand og grus med rundslidte stene som fra et elveleie. Ved hulens aabning er i gruset fundet ben, der var knæk- kede; der var iblandt dem brystbenet af en rype, ellers knokler af rensdyr. Det Synes rimeligt, som bønderne fortæller, at fil1llG1’ i en ikke fjern fortid nu og da har havt tilhold her. Vest for Reingardslimtn, en god kilometer vest for gaarden Reingardsli, er en hule ca. 370 m. o. h. Asphauggrotten ligger i fjeldet ovenfor gaarden Asphaugen. Drypsten skal der endnu findes i mængde Til Asphauggrotten er indgangen besværlig, da man gjennem en stærkt skraanende gang, ligesom gjennem et brøndhul, maa trænge sig “nedover; længere inde skal der ogsaa findes farlige steder. Grønligrotten ligger 256 m. o. h. ved gaarden Grønlien. I fjeldvæggen, lige under gaardens indmarker, er indgangen til Grønlihulen, maaske den interessanteste af alle disse RWødvas- dalens grotter. I en høide af 19l m. o. h. er der en mægtig n1armor, som fortsætter op til selve hulen. Over denne kommer atter glim- merskifer.
- Hulens aabning er taale1ig rummelig, medens den indenfor
somme steder er temmelig snever. Bunden er ujevn med mange fra taget nedstyrtede blokke. Der er flere steder større rum, der forbindes med mere eller mindre s;nevre gange-. I flere af rummene staar søiler fra gulv til tag, og grotten har mange side- grene, der ofte spærres ved ras, og flere steder er der to eller flere etager. Gjennem en del af hulen løber en liden bæk, som et sted i en liden fos styrter ned i en revne; den danner en del jætte- gryder. Bækken forsvinder til en dybere liggende grotte, for senere at drikke op som underjordisk bæk. Grønlihulen er omkring en halv ki1ometer lang-, kanske læn- gere, da der er mange sidehu1er. Omtrent 50O m. nord for det sted, hvor elven Plura gaar ned i jorden, er der to huler, i hvilke der, efter hvad der for- tælles, er f1mdet en hel del redskaber. Hulerne skal have været
