500 NORDLANDS AMT.
]ordbrug. A
JOI’dS111011. Det er sjelden i vort land, at det jordsmon, som dyrkes, er fremkommet ved hensmuldren eller forvitring af bergarterne paa stedet. Oftest er det saa, at det jordsmon,W som danner underlaget for ager og eng, er sand, ler og aur, som er ført kortere eller længere strækning, hvad enten det nu er ført af elve, af bræer eller af havet. Ikke desto mindre har beskaffenheden af det faste fjeld den allerstørste indflydelse paa jordsmonets beskaffenhed, og det er i Nordland særdeles iøinefaldende. Meget og godt dyrkningsland eller gode beiter eller godt skogland er der i regelen der, hvor glimmerskifer-marmor1agene danner det faste fjeld, medens om- vendt de tungtforvitrelige graniter ofte ligger der næsten nøgne over vide strækninger. Dette har sin grund der-i, at det jords- mon, som er ført sammen paa glimmerskifer-marmorformationens omraade, forvitrer lettere til kalkholdig og lerholdig sand, medens stenen af granit og gneis ved sin opsmuldren ikke giver et saa godt jordsmon, der let bindes af planterne og nærer dem. Den meste bebygning i Nordlands amt ligger ved havet, fordi indbyggernes erhverv fra gammel tid for en væsentlig del har været knyttet til dette. Oftest er der godt jordsmon nær havet, men somme steder er skrind jord paa sand det almindelige jordsmon nær havet, og da er den forholdsvis daarlige jord ofte mere optaget som dyrk- ningsland, medens bedre jord oppe fra sjøen ligger unyttet. Det jordsmon, som fortrinsvis har været udnyttet i Nordland, bliver først det, som er afsat af havet paa den tid, da landet laa lavere. Der er da herreder som Herø, Dønnes og flere, hvor al bebyggelse ligger paa den del af herredet, som dækkedes af havet ved slutningen af istiden. Gaardene ligger i flere herreder lavere end den gamle stra11dlinje, saa at paa nogle øer og halvøer er der ikke en gaard eller en husmandsplads over denne linje. JordS- monet paa det dyrkede land bestaar hovedsagelig af det af havet afsatte sand og ler; meget ofte er der i sanden tilblandet rester af skjæl, saa jordsmone1 er meget kalkholdigt. “Andre steder er der sandholdigt ler, som giver et frugtbart jordsmon. Disse havets afleiringer er af stor betydning for bebyggelsen i Nordlands amt. I somme herreder som i Brønnø og Vik er flere steder be- tydelige flader af gammelt fjæregrus, paa hvilke der er en for- holdsvis tæt bel)yggelse. Det løse dække under madjorden bestaar her oftest af sand, ikke sjelden med større og mindre brudstykker af skjæl og kalkskaller af andre havdyr. Allerede Leopold von Bu(“h omtaler dette jordsmons be-
