Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/517

504 NORDLANDS AMT. skjænkede til kirker og geistlige institutioner, dels betalte som bøder for synder eller overtrædelser af landets love. Det gik efterhaanden i den retning, at der blev talrige lei- lændinger i Nordland; de allerfleste bønder blev leilændinger. Jord, som ikke allerede tilhørte kongen eller staten, kom til at eies af erkestolen i Trondhjem, af kirker og klostre, og den blev saa ved reformationen inddraget under kronen og gik saa atter fra denne over til enkelte adelsmænd og proprietærer. Kongens eiendomme i almenningerne. hvori bønderne havdelbrugsret, solgtes, og bønder og rydningsmænd tabte efterhaanden sin gamle ret til skoghugst i almenningerne. Andet krongods, der i lang tid havde været en af Statens eller kongens indtægtskilder, kom over til private. “ Den første og største samling af nordlandsk jordegods var den, som i middelalderen tilhørte kirke- og geistlighed. Dels ved kjøb, men især som gaver og som bøder blev en overordentlig stor del af denne landsdels dyrkede jord geistligt gods. Det var saa meget, at i første halvdel af det l5de aarhundrede eiede erkestolen i Trondhjem enten helt eller delvis eller med af- gift henved halvfjerde hundrede gaarde i det nuværende Nord- lands amt. Disse gaarde kom under erkestolen dels som gaver fra folk, der ofte navngives, og som kjendes fra andre beretninger i vort lands historie, dels er de kjøbte. Dette var saaledes tilfældet med det gamle høvdingsæde þjötta (Tjøtta) paa Helgeland og gaarden T)“algarheim (Tilrem) i Brønnø herred, som en af Norges mægtigste mænd i midten af det 14de aarhundrede, Erling Vidkurmssøns til Bjarkø og Giske, maatte sælge til den norske erkebiskop Olav I for i«guld og sølv», hvormed han skulde udløse sig af engelsk fangenskab. Gaardene nævnes et aarhundrede senere som tilhørende erkestolen. Ofte er det forgaaelser mod kirkelovene, som tvinger eieren til at skille sig ved sin gaard. Hyppig anmærkes der ved gaardene, at eieren har «betalt» dem til erkestolen, og dette betyder vistnok, at han med gaardens afstaaelse har «betalt» for sin forseelse. Ofte nævnes saavel navnet paa den person, som har forgaaet sig mod religionens bud eller kirkelovene, som for- seelsens art. Snart maa en mand bøde for ægteskabsbrud, som Torstein Torolvssøn, der maatte give en del af gaarden Setsaa i Saltdalen, snart er det bøder for leiermaal, som Einar Steinulvssøn paa Nes i det nuværende Skjerstad herred, der maatte ud med sin gaard for den forseelse, at han laa hos to søstre. Torstein Erlendssøn paa Sand i Lofoten maatte for blodskam give sin gaard til erkebiskop Aslak Bolt. Dele af gaarden