Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/533

Denne siden er ikke korrekturlest

52O NORDLANDS AMT. Mange af de ovennævnte godser hørte oprindelig til det godskompleks, som i det 17de aarhundredes anden halvdel kald- tes Irgensgodset, der, som ovenfor nævnt, ikke længe var- samlet paa én haand. Nye, mindre godsdannelser foregik ofte, især der- ved, at flere handelsmænd kjøbte sammen ledigt jordegods eller tog gaarden for gjæld af den gjældbundne debitor. Saaledes ved- blev gaardene i Nordlands amt fremdeles at eies af andre end brugerne, og endnu i 1825 var der i hele Nordlands amt kun 704 selveiere, men 5154 bygselmænd, deraf 2347 i Helgeland fogderier, 1087 i Lofoten og Vesteraalen, 1 73O i Salten, mod henho1dsvis l57, 139 og 408 selveiere. Endnu i 1880 havde amtet i forhold til andre amter de færreste selveiere, idet der endda var flere tusen særskilt skyldsatte eiendomme, der brugtes af andre end eierne. Af nedenstaaende tabel sees forholdet mellem (le private l)ygselbrugs antal og matrikulskyld i 1875: De private bygsel- Bygselbruge- BygSelbruge- brug. - nes skyld ud-ånes matrikul- Fogderier. d ve Z gjør af den lskyld i gjen- W Antal Matrikul- hele matrikul-1 nemsnit pr. N ’ skyld. skyld ipct. p brug.

 l H t Ad l UDali Oi”tlllSkil.W ud Da1. Ort. 8ltil.

Søndre Helgeland . . 771 626 8 14 38.8 » 4 2 Nordre Helgeland . . 686 550 2 22 N 49.2 N » 4 ɔ Salten ........ 342 -277 B 11 I8.0 ɔ 4 I Lofoten og Vesten-aalen. . 345 147 3 6 7.0 » 2 3 A1mcc ........ l 2 144 1 6o2 » å 26.9 » B 17.c Det sees af disse tal, at leilændingsvæsenet er almindeligti Helgeland og især i Nordre Helgeland, hvor næsten halvdelen af eiendomme11e i 1875 brugtes af andre end eierne. Bygselbrugene er sædvanlig noget, men ikke meget mindre end selveierbrugene i tre af fog(lerierne og lidt større-i Salten. Leilændingsgodset i Nordland vari 1875 bortfæstet paa livs- ti(l, idet alene 3 pct. af bygselbrugene var bortfæstede paa be- stemt tid eller paa opsigelse. Ved “bortbygslingen . iagttoges og- saa i regelen lovbogens gamle bestemmelser om størrelsen af den aarlige landskyld med tage og skydsfærd. Bygselsummen var derimod foranderlig og for det meste stigende. De “4ngellske stij- telser, som eiede omtrent l50 brug af omkring l85 skylddaler, beregnede i gjennemsnit pr. Skylddaler i indfæstning eller byg- selsum 2OO kr. og en aarlig afgift af 10 kr., eller naar ind- fæstning ikke toges, 20 à 24 kr. iafgift. Jor(ldrottens ind-