Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/536

JORDBRUG. 523 ned til l 41l, medens selveierne er steget til et antal af 4 856. I l900 er bygsel- og forpagterbrugene yderligere aftaget, saa at kun 983 saadanne er tilbage, medens selveierbrugene er naaet op til 7233. Medens i“1891 leilændingsbrugene og forpagterbrugene ud- gjorde 22.51 pct. af amtets jordbrug, er det i 1900 gaaet ned til 11.32 pct. Det er en lang historie for sig dette om eiendommene i Nordland. Fra at være ialfald delvis selveiendom en tid af middelalderen gik jorden over til kirker og klostre, derfra til staten; saa samledes den paa enkelte hænder, for saa til slut i de fleste tilfælde at blive eiendom for den enkelte bruger. Medens det for 20O aar siden kun var ca. 6 pct. af amtets jord- brug, der eiedes af manden, som boede paa gaarden og dyrkede den, er nu tallet steget til omtrent 9O pct. og vil vistnok stige yderligere. Størstedelen af gaardene er udskiftede, men gaardene synes i mange herreder at være delte i altfor smaa brug. Staten har siden 1888 kjøbt meget af det gamle proprietær- gods i Nordland: Det Coldevinske gods i Mo i 1888, det Colde- vinske gods i Hemnes i 1895 og Hatfjelddalsgodset i l899. Disse indkjøb har til formaal at bevare skogen og at faa afskaffet leilændingsvæsenet. Om disse eiendomme er der nogle oplysninger i afsnittet om skogene. De Angellske Stiftelser eiede i 1883 239 gaarde, 89 i det trondhjemske og l50 paa Helgeland, tilsammen med en matrikul- skyld stor 351 daler 4 ort 15 skilling. De l50 gaarde i Helge- land havde en skyld af 184 daler 2 ort 2O skilling. En hel del af de Angellske stiftelsers skogeiendomme i Vef- sen er solgt til leilændingerne. i I Herringbygden, Øvre Fustvasbygden, Mjaavas- og Ømmer- vasbygden laa størstedelen af de Angellske gtiftelsers skoggaarde. Disse blev udover 90-aarene solgt billig til leilændingerne. Mange af dem blev eiere af gaarde, hvor skogen var værd flere tusen kroner mere, end de havde betalt gaarden med. Nordlands almem1inger. Eiendoms1-ette11 til de nordland- ske skoge eller almenninger har fra gammel tid været meget uredig, og paa dette omraade er der vistnok gjort nordlændin- -gerne adskillig uret. Om retten til de haalogalandske almenninger er der givet en fremstilling af professor A. Taranger, hvori det undersøges, om kongen i middelalderen eiede almenningerne i Haalogaland som ellers i landet, eller om han har opgivet eiendomsretten til dem til fordel for befolkningen. Videre undersøges det, om nordlændigerne fremdeles har sin brugsret i almenningerne ube-