Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/541

528 NoR1)I.AN1)S A1x1T. 23 62O rdlr. 5 skill., eller af dennes arvinger og heller ikke af baron de Petersen, der gjennem udlæg havde erhvervet det øvrige af Irgensgodset i Helgeland og Tromsø, medens det samme gods i de øvrige nordlandske. fogderier ved udlægsforretning af 20de mai 1682 blev lagt tilbage under kronen. Nordlændingerne be- stred heller ikke kongens eiendomsret til almenningerne efter Schnitlers eksaminationsprotokoller af 1742. Kongen har i den første halvdel af det 18de aarhundrede udøvet en eierret over almenningerne i Helgeland fogderi, og den almindelige mening var, at saadan ret tilkom kongen efter loven. ’ Under Schnitlers eksamination ved grændsereguleringen ud- talte fattige rydningsmænd, at de navnlig i de første aar havde vanskelig ved at slaa sig igjennem, og at det vilde være godt, om de kunde have en jorddrot, som kunde gribe dem under armene. Petter Dass, der før havde jordbrug og sagbrugiRanen, forpligtede sig til at lade bebygge saa mange pladse, som var bygværdige, hvis han kunde faa det ryddede land i Ranen til odel og eie. Der kom da istand en kongelig resolution om, at almenningerne i Helgeland fogderi skulde opbydes ved auktion. Mod en aarlig rekognition af 25 rdlr. fik Petter Dass skjøde paa almenninger og rydningspladse den 3dje marts l750. Ved dette skjøde overdrog kongen «Ranens og Vefsens almin- dinger, bebygte og ubebygte med deres leding, tiende samt sage- fald og andre vedrørende herligheder, tilligemed vores alminding og almindingsskove i Helgelands fogderi til Petter Dass, mod at han, eller senere eiere, foruden de sædvanlige kontribu- tioner af det, som allerede er eller bliver opryddet, aarligen be- talte tyve og fem rigsdaler, hvorhos finner i almindingerne nyder til brug de pladse eller strækninger, hvor ingen rydning kan ske, eller bofolk kan nedsætte sig, samt og af skovene fornøden brændsel». i Undtagen de saakaldte «finnestrækninger» gik ved dette skjøde hele alme1mingen med dens rydninger over i privat eie og udslettedes af kongens jordebog. Men skjødet af 3dje marts 175O var ikke ganske klart. Der vaktes tvil om overdragelsens art og om omfanget og be1 skaffenheden af den ret, som overdroges, og endelig bestredes for første gang kongens ret til disse almenninger-. Eieren af baron de Petersens gods, Johan Ht“id, gjorde i 1753 og 1755 gjældende, at skjødet til Irgens af l2te januar 1666 ogsaa omfattede almenningerne, og han henviser til ud- trykkene i skjødet af l666. Da Jacob de Petersen beholdt det gods, som ikke blev lagt tilbage under kronen (i Salten, Senjen, Lofoten, Andenes og Vesteraalen), og som heller ikke blev udlagt