Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/545

532 Nom)1.AN1)S A1uT. det i loven hjemlede trævirke. Der maatte saaledes været ad- gang for almuen til at standse den rovhugst, som eieren af ryd- ningsgaardene i Vefsen før drev. Hvis skogstrækningerne ansees som privatalmenning, kunde almuen forlange udskiftet et saa stort stykke af skogen, som maa ansees nødvendigt for dens behov. Almenningerne i Salten jogderi. Almenningerne i Salten, Senjen og Tromsø fogderier blev i 1666 bortskjødede til JoaChim Irgens. Ved udlægsforretning af 20de mai l682 kom imidlertid almen- ningerne i Salten tilbage til kronen og har senere ubestridt været Statens eiendom. Beieren kommu11e har vistnok i 1870-aarene ment, at Beierens almenning ifølge Frostathingslovens XVI, 2 skulde være dens eien- dom, men denne opfatning ansees for urigtig. Til Beierens al- menning har Staten tilegnet sig en almuens brugsret udeluk- kende eiendomsret, og samtlige statsalmenninger i Salten og Senjen betegnes ikke engang som almenninger, men som «stats- skoge». Efter S(-hm“tlers eksaminationsprotokoller i Salten i 1743 brugte baade bønder og finner dengang almenningsskogene i den udstrækning, som de fandt fornøden, og i Sørfolden vidste almuen ikke af «nogen kongens almenning, som fra gaardenes skoge skal være udskilt», før man kom tilfjelds, hvor de svenske finner om sommeren holdt til; der var kongens almenning. I denne uhindrede brug i Beierens og Saltdalens aln1enninger skede straks efter en forandring. Ifølge forordning af 1Ode juli 1743 og 28de december 1745 begyndte fogden at afkræve almuen rekognition af dens hugster i almenningen, og skogfogder ind- sattes i de to nævnte almenninger; intet maatte udføres af skogen uden rekognition. Almuen trodsede øvrigheden, men det huggede tømmer arresteredes, og to fastlønnede skogfogder ansattes, og fra nu af betaltes rekognition. Skogene blev for haardt behandlede. Hugsten var ukon- trolleret, og der var ikke sagbrug. Man kløvede stammen og huggede ud bord, -saa man af en stamme kun fik to hugne bord. Der gik da meget tømmer med til et hus eller en jægt. Til hugne bord kunde kun velvoksne træer bruges, og de var en søgt vare i Bergen og Trondhjem. Hovedmotivet til at afskaffe den frie brugsret i almenningerne var ikke saa meget at sikre den kongelige kasse en indtægt som at bevare skogene. Ved plakat af 7de august 1752 blev udførsel af trælast fra Nordland forbudt. Af en indberetning fra 1772 sees, at endnu i l772 havde almuen fri brugsret i samtlige statsalmenninger i Salten, undtagen Beierens og Saltdalens Af de 29 statsskoge, som m1 opføres