Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/569

556 NORDLANDS AMT. Den ferske sild benyttes undertiden saaledes, at den simpelt- hen spredes udover engen i mængder paa 2O--3O tdr., ja meget mere. Jorden bærer da i et par aar voldsomt store avlinger. men synes efterpaa at være udarmet, eller den bliver saa opfyldt af ugræs, f. eks. høimule, at den maa p1øies op. Den ytterst mod havet liggende del af Nordland er udsat for alle de ubehageligheder, som følger med et stormfuldt hav- klima. De indre fjorde i Helgeland er heldigere situeret i saa henseende, da de i nogen grad er beskyttet mod de ublide vinde fra havet, og saa har de en varmere, mere drivende sommer. Imidlertid har erfaringen vist, at klimaet ikke er særlig gunstigt for korndyrkning, saasnart man kommer nordenfor forbjerget Kunna paa grændsen mellem Nordre Helgeland og Salten. Dette har delvis sin grund deri, at Salten fogderi ikke har nogen sær- deles betydelig skjærgaard, og havtaagen og havvinde har for- holdsvis let adgang til de noksaa aabne, store fjorde. Fædriften har mange betingelser for at tage opsving At leie folk til hjælp ved jordbruget er i Nordland kostbarere end andre steder, thi en hel del af de unge mænd søger hen til fed- sildfis-kerierne om sommeren. Skreifisket er ikke i den grad hinderlig for dyrkning af jorden, da det foregaar i maanederne februar til midt i april. Der er sagt, at her burde foregaa en fordeling af arbeidet, saa nogle blev fiskere og andre jorbrugere, og det er vist rigtigt, at saa kan ske, og det sker ti1dels; men den tid vil neppe komme, da den nordlandske befolkning ikke vil drive fiskeri ved siden af jordbrug; den lange vinter gjør, at disse to næringsveie med fordel kan drives fra samme-gaard. Jordbruget i Nordland er allerede nu af den betydning, at et naar paa landet er føle- ligere for amtsbefolkningen end et naar paa sjøen. Ude paa øerne og ved kysten betragtes gaarden tildels kun som det sted, hvor familien har sin bolig, og hvor der er hus- rum for baade og redskaber. Hvormeget jorden bidrager til familiens daglige underholdning, er man ofte ikke opmærksom paa, da afkastningen kun for en ringe del omsættes i penge. Skjønt jordbrug og fiskeri i Nordland kan og bør drives Samtidig, saa vil (1og en videregaaende deling af arbeidet mellem fiskere og jordbrugere have sine fordele, og saaledes som mange bønder, der samtidig er fiskere og jordbrugere, indretter sig, vil jordbruget ligge nede. De, som reiser paa loddefiske i Finmarken, kommer hjem sidst i mai eller først i juni, netop som vaaronnen er over. I tiden mellem vaaronnen og høonnen er der mange ting at tage vare paa. Husene skal eftersees; tømmer, pIanker, bord, ved og andet, som trænges paa gaarden, skal hentes i fjordbygderne, og