Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/576

JORDBRU(i. 563 Endnu drives deres dyrkning altid i det smaa, skriver Somme1-felt i l825. Fra 1813-1823 faldt kun ét misligt aar for kornavlen, nemlig 1821, da der næsten ingen sol saaes; det samme var til- fældet i aaret 1783 og i 1812. Arbeidet paa jorden var lidet i Nordland i den ældre tid. I 1825 skriver Somme);felt.“ «Naar jeg med temmelig vished tør sige, at der i det hele Salten fogderi ikke findes en grøft optaget af nogen bonde, for at forbedre ager og eng, kan vistnok deraf foruden andet mere dømmes, om agerbruget der kan forbedres og udvides.» I Ranen saaedes 1820-3O efter HelfZen byg, havre, rug, poteter, næper og kaalrabi. Bygget var det sædvanlige seksradede som- merbyg. Man mente ved at gjødsle hvert aar til samme sæd at hindre jordens afkræftelse, indtil endelig den urene ager lærte dem, at der hører mere til for en agerdyrker end blot gjødsel. Nogle havde begyndt med jordb1anding, idet de kjørte ler paa sand og sand paa leren, hvoraf de havde høstet godt udbytte. Paa agrene blev enten sæden byttet, eller de blev lagt til hvile, naar de havde været brugt i flere aar;“ dog vedvarede denne brak sjelden mere end et aar. Det var ingen Sjeldenhed at finde de aarlig gjødede agre fulde af daae foruden arve, som kvalte sædspiren. Med byg tilsaaedes almindelig 2fa af jorden. Rug var mere brugelig end havre, men mindre end byg; sjelden saa- edes vinterrug, men sommerrug var almindelig og trivedes godt paa sandlændte og tørre agre og gav ofte 8 a 9 fold. Havre brugtes kun lidet, aldrig den hvide, men almindelig den sorte. Af kornarterne sa-aedes i Ranen 2xZ*a byg, 3„Z‘1s rug, ifra havre paa en jord. i Potetavl var udbredt fra fjære til fjeld, dog vedblev bøn- derne for største delen at kaste op senge som til kjøkkenurter, og at dynge sæden saa tæt paa hinanden, at produktionen, der almindelig paa det flade land var fra 18 til 30 fold, kun blev fra 12 til 14 fold. Potetavlen gjorde jordkjældere nødvendige og fandtes derfor hos hver mand, endog hos husmænd. Næper saaedes sjeldnere, end kaalrabi. Turnips var man begyndt med og havde delt ud en mængde frø, men man havde bemærket, at folk selv spiste dem og brugte dem ikke til kreaturerne. Naar man i Trondhjem saaede byg, avlet i Ranen, blev efter HeltZen ager tilsaaet med dette byg mere end 14 dage tidligere moden end med det ved Trondhjem avlede byg. Det samme mente han at have erfaret’ved at faa sæd avlet i Tromsø sogn. Blom, som reiste i Nordland i 1827, skriver: Den eneste maade, hvorpa-a nordlændingen søger at forbedre sin eng, er med grindgaaen. Naar kreaturerne drives hjem af