Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/577

564 NORDLANDS AMT. udhavnen, føres de ind i indhegninger, dannede af bevæ“gelige grinder, der ved stører holdes opreiste og sammenføiede. Naar nu en ager er for meget udmagret, eller en eng for meget mosbunden, da anvendes disse grinder derpaa. Kreaturerne ligger der i en eller flere nætter, hvorved mosen optrædes og ageren gjødes, og grinderne flyttes nu paa et andet sted. Hos de ordent1ige sker denne flytning efter en fast regel fra den ene ende af marken til den anden; men hos mange gaar det paa slump, og grinderne sættes paa de mindst vaade steder, forat kreaturerne kan ligge nogenlunde tørt. -Ageren oppløies efter denne grindgaaen, og engen giver et par aar bedre græs. Saalidt denne maade er at an- befale, som jordbrugs-System betragtet, er den dog bedre end intet, og kreaturernes nattegjødsel bliver dog anvendt til nogen nytte. . Videre skriver Blom .- Stod end folkene i det vigtigste og uopsætteligste markarbeide, og de fik øie paa en seistim paa fjorden, da vilde det være forgjæves at holde dem tilbage; de kaster alting og gaar i baaden, skjønt stimen oftest er forsvundet, inden de naar derhen. Følgen af denne ulyst til agerdyrkningen er, at kun det uundgaaeligste forrettes derved. Man pleier paa en maade, man saar, man slaar hø og høster det korn, som monne gro, alt med ulyst Man ser sæden drukne og engen bevokset med mos og myrgræs, men man tænker ei paa at kaste op en grøft for at skille sig ved ødelæggende vand. Man klager over, at ingen ager vil trives formedelst jordens fugtighed, at kornet ei vil blive modent, fordi det for sent kommer i vækst og forlænge holder sig-grønt; men det skadelige vand, som bevirker det første og bidrager saa meget til at forøge det sidste onde, tænker ingen paa at skaffe bort, hvorvel det paa de fleste steder med liden møie kunde ske. At opkaste en grøft paa 5O favne er for nord- lændingen et herknles-arbeide, men at reise 50 nordlandske mil paa et uvist fiskeri er for dem en leg. Hindringer for kornavlen er frosten oppe i dalene og det raakolde havklima paa øerne, vegetati0nen standses af nordenvind, som kan blæse uafbrudt hele foraaret igjennem. Som hindringer for agerbrugets fremme i ældre tid nævner Kraft folks ulyst til jor(lbruget og forkjær1ighed for sjøbruget, slette agerdyrknings- redskaber og fællesskab, som almindelig finder sted paa enhver gaard, der har flere beboere, eller hvor flere gaarde ligger nær hinanden. Dertil kom proprietærgodserne. Næsten al jord var bygseljord, der aldrig, skjønt her blot gaves bygsel paa levetid, dyrkedes“ med den flid som eiendomsjord. Endelig var mangel paa arbeidere og tjenestefo1k en vigtig hindring for jordbrugets fremme i denne egn, hvor alle arbeidsføre mandfolk fandt bedre