Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/583

570 NORDLANDS AMT. hører hjemme langt sydlig for Nordland, som guldregn, ek, bøk og hestekastanje. Dette er plantegeografiske mærkværdigheder uden nævneværdig økonomisk interesse, og disse mærkelige for- søg, som senere skal omtales, maa ikke forveksles med dyrkning af planter, som kan give et bidrag til husholdningen. Sandheden er vel den, at de fleste almindelige kjøkkenvækster vistnok kan dyrkes i Nordland, men de er ikke alle aarvisse, og der er stor forskjel paa aarene, som disse eksempler viser. 0 I gode aar kan paa Bodø landbrugsskole pilerter og sukker- erter slaa godt til, gulerødder giver rigt udbytte, god eller ud- mærket avl giver persille, pastinak, kaalrabi, reddiker, rhabarber, grønkaal, skalotløg, timian, selleri, kjørvel, karse og dil. I aar, som er uhe1dige.for havedyrkningen, kan i Bodø vist- nok gulerødder, næper, reddiker, salat, blomkaal, spidskaal og grønkaal blive bra, medens pastinakker, scorZoner og krus- persille bliver daarlige og ubrugbare. Skalot- og purreløg bliver liden og tynd, dil, karse og kjørvel bliver saa nogenlunde, timian spirer ikke, af sukkererterne bliver en del brugbare, af pilerter saagodtsom intet, marverter bliver ubrugbare. - Sommeren er saa kort, at persille, gulerødder og pastinak- ker samt salat, “karse og timian bør saaes om høsten i Nord- land, hvorved man vinder omtrent 2 uger, hvad der kan være af vigtighed 0verhovedet kan de fleste af de kjøkkenvækster, som dyrkes i det sydlige Norge, komme til modenhed i Nordland, naar -de staar i ly for vinden, men havedyrkningen fordrer i det hele meget arbeide og stel og bereder mange skuffelser. Blomster som valmue, reseda, levkøier og ringblomster dyr- kes mange steder; Zirbuske er derimod sjeldne. I Tysfjorden er de almindeligst dyrkede kjøkkenvækster næper, kaalrabi, timian og skalotløg; af prydvækster finder man gjerne kun saadanne, som er lette at dyrke, og som har stærkt farvede blomster, f. eks. tusenfryd, ringblomst, korn- blomst, stedmorsblomst o. desl. Alle disse giver, saaet paa aaben mark, næsten altid modent frø. En hel del træer og andre planter naar sin nordgrændse iamtet,- det vil sige, de kan under gunstige Omstændigheder vokse og blomstre; nogle sætter frugt, andre ikke. Det er sagt, at blomsternes farvepragt er større længere nord, og at frugternes aroma er stærkere hos os end i syd- lige lande. Hvorledes det er med blomsternes stærkere farvepragt, om den tiltager mod nord, er uvist, men det tør nok hænde, at det er rigtigt Undersøgelser af Ch. Flahault synes at støtte paastan- den om blomsternes større farvepragt i de nordlige lande.