Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/589

576 NORDLANDS AMT. og trives udmærket samt bærer rigt; derimod har stikkelsbær ikke artet sig videre godt. I Lofoten hører det til undtagelserne, at der ved foden af de høie fjelde er saa meget jord eller nogenlunde tilgjængelig grund, at man der kan bo og bygge. Alle slags storme driver her uhindret sit spil. Havedyrkning, i dette ords almindelige mening, kan der ikke drives; dog findes der hist og her smaa jordflekker, hvor man, for i husets nærmeste omgivelser at skaffe lidt liv i den alvorlige natur, med omhu dyrker en del blomster. Saaledes er der paa gaarden Fim2es ved Kabelvaag i flere aar og med heldigt resultat dyrket en del blomster. Af vore vilde træer, som her kun findes plantede, trives løn, ask og a-lm. Paa Lofotens ytterside ligger Flakslad præstegaard, og et sted med denne beliggenhed er ikke gunstigt for havedyrkning. I 1893 f. eks. var det 14 stormdage i sommerhalvaaret og 41 dage med vind, der nærmede sig storm i styrke, og vinden for- uroligede stadig havens urter. Storme11 kan om sommeren blive orkanagtig, saa jorden blæser bort fra rodvæksterne, og roden hænger igjen efter spidsen, og bladene svides sorte. Kaalplanter kan blæse helt bort, og ribskart ødelægges af storm. Den varmeste maaned i l893 var juli med middeltempera-tur ll.30 C. Hvad der kan avles endog paa et saa veirhaardt sted Som Flakstad præstegaard, der ligger aaben ud imod havet paa Lo- fotens ytterside, har provst Landmark vist, idet han der har dyrket følgende vækster: Forskjellige sorter af agurker trives, naar de bliver staaende i bænken 11nder vinduer hele tiden. Dil trives meget godt, men giver ikke modent frø. “Sukkererter (bu.rbaum) trives godt og giver et ret godt ud- bytte, men maa, som alle ertesorter, gives den lunest mulige plads. Høitvoksende erter er ganske uanvendelige. Marverter (ameri(“an u?ondeYj) vil i almindelig gode sommere give ret godt udbytte, men de er noget sene. Græskar, dyrketi bænk, hvor Vinduerne er aftagne, naar planterne er naaede op til ruderne, har hidtil ikke givet frugter af større længde end 13--16 cm. Gulerødder, der altid bør saaes om høsten, giver meget godt udbytte De mest lønnende er «halvlange, butte Nantes og « Guerande-gulerødder » . Isplante (mes(“m-brianthe)2um (“rysfallimm1) har været dyrket som spinatvækst og trives udmærket godt, men har ikke blomstret; den taaler megen kulde, før den fryser. Blomkaal, helst Erfurter, trives udmærket, giver faste, hvide store hoveder, der holder indtil 21 cm. i diameter. Spidskaal giver ret gode hove(ler.