JORDBRUG. 577 Hovedkaal, liden, tidlig Erfurter, gav i 1886 gode og faste smaa hoveder, saa at den lønnede dyr-kningen. 0verjordskaalrabi, hvid engelsk, giver godt udbytte. Red- halsen opnaaede en tykkelse af indtil 1O cm. diameter. Kaalrabi, trondhjemsk, gav i l886 rigelig, vakre rødder; den bør helst saaes ude i haven. Karse trives godt. Karve har været saaet i en seng for at bruges som «karve- kaal» om vaaren. 1887 blev den brugelig som saadan i slut- ningen af april. Kjørvel trives meget godt. Skalotløg trives ret godt, mindre godt en enkelt sommer. Mainæper, hvide, tid1ige, amerikanske rødtoppede- og gule almindelige trives. En sommer blev de adskillig medtaget af rodnuark. Teltowernæper lykkedes meget godt i 1886; de blev saa store som meget tykke pastinakker, men noget kortere. De var ikke saa røde som andre næper, men havde en fin smag. Pastinakrødder blev udmærket store og gode i 1887. De bør saaes om høsten og kommer da 2-3 uger tidligere end de, der saaes on1 vaaren. Kruspersil1e (Myatts) trives udmærket godt. - Rhabarber, almindelig, dyrkes i mængde, trives fortræffelig og er til pryd om forsommeren; den bruges til grød og til vin. Rhe-Hm palmatum tanguti(-arm holdt sig godt om vinter-en. Sommerreddiker trives udmærket, og jo koldere og fugtigere veirlaget er, desto bedre. De fortriuligste sorter er her rosen- røde, runde, med hvid rodspids, rosenrøde, aflange, med hvid rodspids og guldgule. Vinterreddiker, sorte, runde, trivedes meget godt i 1886, derimod ikke i det følgende aar; da gik hver eneste plante op i blomst. Rødbeter, ægyptiske, blev brugbare i l886, men det følgende aar gik alle i blomst, og rødderne blev ubrugelige. Hovedsalat og bladsalat trives. ScorZoner blev saaet i 1886 og stod ude om vinteren, der var meget mild og med kun lidet sne. Vaaren 1887 var ikke en eneste ilive. Persi1lerødder og kruspersille, teltowernæper og «pyntekaal» holdt sig derimod meget godt. Spinat trives, men den har ikke givet modent frø. Af frugtbuske er ikke forsøgt andre end ribs og solbær (ribes m“grum og ribes rubrum), som begge trives godt. Her er plantet: Løn, svartor, hæg og syrin, der synes at vilde holde sig. 37 - Nordlands amt I.
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/590
Denne siden er ikke korrekturlest