Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/592

JORDBRUG. 579 Overjordskaalrabi kan dyrkes til Finmarken, ligesaa alminde- lig kaalrabi; den bedste kjøkkenvækst er den sort, som kaldes Trondhjemskaalrabi. Paa Melbu i Hadsel, hvor der før var en 1andbrugssko1e, viste kaalrabien sig at være en aarvis plante, der gav 2000 kg. pr. maal, og ved Bodø landbrugsskole, hvor man dyrkede kaalrabi til kvægfoder, var det største udbytte 37O0 kg. pr. maa1. Næpen har længe været dyrket som et al- mindeligt fødemiddel. Teltowerroer kan dyrkes helt til Finmar- ken, og det samme gjælder den næpeform, som kaldes bortfelder- roe. Reddiken kan dyrkes overalt i Nordland og er aarvis, og det samme gjælder vinterreddiken. Portulak kan dyrkes overalt. De ovennævnte kjøkkenvækster er vel de, som bør benævnes de haardføreste. Men der er mange andre, som kan dyrkes i dele af Nordland. Sommerpurre trives omtrent til polarcirkelen, men ved Bodø bliver den ikke tykkere end en tommelfinger. Mangold kan vokse ved Kabelvaag, rødbeten trives godt, hvor bygget bliver modent eller endogsaa udenfor byggets grændser, men Steigen er det nordligste sted,“ hvor den sætter frø. Burod gaar til Gibbostad i Tromsø amt; cikorierødder kan paa Steigen blive op til l8 cm. lange. Basilicum er dyrket til Steigen, men giver ikke frø der. Persille giver i Nordland rødder, men Sten- kjær er det nordligste sted, hvor rodpersillen har givet modent frø. Kruspersille kan dyrkes overalt, men den giver ikke modent frø. Kummen har givet modent frø i Steigen. Kjørvelroe giver modent frø i Kabelvaag; skarntyde har naaet en høide af over 2 m. i Steigen, og har givet modent frø her. Koriander har givet modent frø paa øen Græsholmen i Trondenes. Savoykaal og rosenkaal kan dyrkes, ofte med held. Hovedkaal eller hvid- kaal kan dyrkes i Nordland, men jo længere man kommer mod nord, des mindre bliver hovederne. Spidskaal kan dyrkes lidt længere mod nord end savoykaal; rødkaal trives til polarcirkelen, blomkaal kan dyrkes, ofte med held. Springagurk har været dyrket til Grøtø. Agurk maa dyrkes i drivbænk. - En tidlig dvergbønne har givet modent frø i Steigen. Der er en del nyttevækster, som trives i Nordland, om de end ikke kan dyrkes med udbytte. Hamp har i Kabelvaag naaet en høide af 3 m. Humle dyrkes temmelig almindelig i Vefsen og bliver 4.5 m. høi; i gunstige sommere modnes hum- len ved Svolvær. Tyved, tysbast eller troldved har sin nord- grændse i Beieren, hvor den paa Storjordfjeldet gaar op til en høide af 22O m. o. h. Tindved gaar til Steigen; de planter, som leverer det persiske insektpulver, og hvis latinske navn er pyrethrum, giver modent frø til Hadseløen. Havrerod giver modent frøi Steigen. Drag eller klengjemaure gaar til Tromsø, hvor