Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/595

582 NORDLANDS AMT. modent frø paa Grøtø og i Tysfjord. Rødsløifeblomst giver mo- (lent frø paa Bjarkø i Tromsø amt. Kjønneblom eller nykkgull. paa dansk hvid aakande eller vandlilje, gaar til Senjen.- Aabor- blom eller paa dansk den gule aakande, gaar til Saltda1en. Busk- nellik giver modent frø paa Hadseløen. Af natlys er for- skjellige a-rter dyrkede i Kabelvaag, Tysfjord, Steigen og Grøtø. Nellikrod vokser vildt i lavlandet til Steigen. Guldregn kan vokse paa Hinnøen; i Steigen har den blomstret flere gange og givet modent frø; den har naaet en høide af 3 m. der. Nyperosen eller klungerrosen gaar til Kabelvaag; det er den glatte form, som gaar saa langt, de haarede former gaar neppe nordligere end til Trondhjemsfjorden. En og anden form af de dobbelte røde roser kan dyrkes ved Kabelvaag. Paa Steigen præstegaard holder rosa (-h-inensis sig godt uden at dækkes om vinteren; den berømte rose la FranCe har holdt sig under et let dækkc og blomstret rigelig paa Grøtø. Sibirisk erttræ kan vokSe i Nordland. Frugffr(eer. I Nordland trives ikke frugttræer, eller rettere, de faar ikke moden frugt; dog gjælder dette ikke bærbuske. Æbler, pærer, moreller og kirsebær har været forsøgt, men uden held; frugtavl hører i det hele ikke hjemme i Nordland; ma-aske kan man paa enkelte steder i somme aar faa tidlige moreller og kirsebær modne. SChi[beler beretter vistnok, som før berørt, om et kronetræ i Moskenes, som stod dækket mod de heftigste vinde af et hus, og som gav modne, søde kirsebær, og han angiver som nordgrændse for de tidligere sorter Nesne herred, men„nævneværdig betydning har ikke dette, og kirsebær lader sig ikke dyrke med udbytte i Nordland. Der omtales nogle kirsebærtræer foruden fra Nesne ogsaa fra Dønnes og Tjøtta. Krajt beretter, at der paa gaarden Nor-dherø i mere end 5O aar havde været kirsebærtræer, hvoraf man enkelte aar havde faaet moden frugt; ligesaa havde man paa Dønnes gaardi længere tid havt kirsebærtræer, og paa TZjøttø gaard var saadanne træer plantede, hvorpaa dog kun sjelden enkelte bær er blevne modne. Æbletræer har man paa forskjellige steder forgjæves forsøgt at dyrke. Der er nogle steder, hvor man har plantet det dyr- kede æbletræ: Ved gaarden I‘urø er et æbletræ plantet 1825, i 1883 var dette træ 8 m. høit Kronens største diameter var 7.5 m. og den mindste 5.5 m. Dette træ blomstrede hvert aar, men stor- men rev af frugten, og det har ikke lykkedes at faa et eneste modent æble. Ved gaarden Belsvaag paa Alstenø staar et æble- træ beskyttet af en væg; det har en gang givet moden frugt.