Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/598

.1oB1)BRUG. 585 byttet, der er forskjelligt, maaske anslaaes til omkring 1000O kr. gjennemsnitlig for Nordland, undertiden mere, undertiden n1indre. Udbyttet af multemyrerne er nemlig yderst variabelt fra aar til andet. “ Om denne sag oplyser Norman- Man har gode multeaar og uaar, saaledes som tilfældet er med andre vilde bærplanter. Men en af aarsagerne til uaarene er overraskende og, som det synes, eiendommelig for denne mærkelige plante, som afgiver mere frugt til Salg og eksport paa nordligere bredder end nogen anden plante med spiselig frugt. I enkelte aar sætter den nemlig rigelige blo1nster, maaske rige- ligere end sædvanlig, veiret synes saa gunstigt som muligt, alle venter et rigt multeaar, men det bliver et fuldstændigt uaar. Grunden er den, at planten i et saadant aar, gjennem store trakter, f. eks. lige fra Senjen til Alten og Sydvaranger, sætter paa lidet nær kun hanblomster, men disse i største mængde, medens hunblomster ganske mangler over store strøg eller kun findes enkeltvis med lange afstande mellem hver enkelt, og ofte ikke udgjør paa langt nær l pct. af den hele blomster1nængde, som flekkevis kan være saa stor, at der vilde gaa 900 han- blomster paa en kvadratmeter. Aarene l875 og 1885 var saa- danne hanblomsteraar, hvorfor høsten slog aldeles feil i flere af de bedste multetrakter. Lignende hanblomsteraar, om end ikke fuldt saa stærkt udprægede, forekommer ogsaa i landets sydligste trakter, saaledes i Larviks Omegn aarene 189O og 1891. Ganske uafhængig af disse hanblomste1-aar er det forhol(l, at planten undertiden, men kun paa kysten, paa større høider over havet, f. eks. i Lofoten ved en høide af 696 m., i den nordre del af Tromsø amt ved 528 m., iVeStfinmarken ved 467 m., i Øst- finmarken ved 286 m. og derover, sætter udelukkende, eller paa lidet nær næsten udelukkende, hanblomster selv i gode multeaar, og derfor antagelig i ethvert aar, hvori den- blomstrer. Paa mindre flekker kan multerne i et almindeligt multeaar staa saa tæt, at der, om de stod lige tæt over større flekker, vilde komme fra 56 til 58 paa en kvadratmeter, og paa ganske smaa flekker saa tæt, at der vilde gaa 1200 til 16O0 pr. kvadratmeter. Bjørnebær, ogsaa kaldt troldbær, er almindelige, bær-ene er giftige, dog neppe saa giftige, som man sædvanlig tror. Melbær eller mjølbær gaar til Finmarken, hestebær eller rypebær, ogsaa kaldt bjørnebær, gaar til Finmarken. Hønsebær eller skrub er almindelig. UdyI’IIet, men dyI’I(ba1’ j0l’d. Nordlands amt har svære strækninger dyrkbar jord paa glimmerskifer-fo1-mationen. Derhos har Nordland dyrkbar jord i de yngre afleiringer af aur, sand