Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/604

FxEI)RIFT. 59I oversblevne søger solen og en skarp og tør vind paa vaarparten at ødelægge. Om beitningen paa øer beretter major Sehnitler i 1743: «I Rødøe Præstegjæld ere Øer som Grønning, Trol Øe, Senningsdraget og flere, hvilke have smaae Holmer under sig. Paa disse Holmer sættes Vædre og Øxne, at føde og fodre sig selv Vinter og Som- meren over, saaledes at hver 5 Vædre have en Oxe med sig; Vædrene om Vinteren opslaae eller sparke Sneen af, hvorefter Oxen jager dem derfra og æ-der Græsset. Ogsaa kunde saadanne nyttige Holmer Sønder paa Helgeland til samme Brug være flere, dersom smaat Tyverie af slige smaae Fæe ved strængt Forbud kunde vorde hemmet.» Tidligere var det almindelig paa øerne og ved kysten at slippe kreaturerne ud daglig, men det er ikke tilfældet nu. Paa godveirsdage slippes dog mange steder en del af buskapen ud fra marts maaneds slutning. Den næring, som buskapen faar, og det liv, heste og storfæ og ogsaa sauerne fører ved fiskevær og paa øer, gjør, at de faar egenskaber, som man ikke er vant til at finde hos dem i andre dele af landet. Der er steder, hvor hestene trækker fisken af hjelderne for at fortære den, og sætter hoven paa den halvtørrede fisk og slider i den som en hund. At kjørene paa fiskeværene spiser fisken, hvor de kan komme til, er selvsagt, da de fra sin første tid faar fiskehoveder; men efterat de har lært at spise fisk, synes de at være tilbøielige til at ville forsøge ogsaa at spise andet, der ikke er bestemt for drøvtyggere, og det har hændt, at fiskere har spurgt, om de selv eller eierne af kjørene har pligt til at gjæte disse paa fiskeværene, saa at de ikke faar spise op skindklæder og gnage paa baadene. De under dyrenes opdræt erhvervede vaner eller krav til foderet og foderblandingens Sammensætning spiller vistnok en stor rolle ved fodringen. Tarvelig vante kjør kan neppe med en gang fuldt ud nyttiggjøre sig et næringsrigt foder, men maa gjennem længere tid vænnes dertil, og omvendt kan økvæget fordøie et foder, der vilde volde andre kjør besværligheder. Be- dærvet tørfisk ophugget eller banket itu (f. eks. med en økse- hammer) og udblødt og kogt og i suppeform heldt over hakkelse eller andet sørpefoder synes enkelte kreaturer i begyndelsen ikke om, men de vænnes snart dertil og liker da denne føde, der ogsaa benyttes til faar og gjeter. Sammen med hø synes l, høist 2 kg. pr. dag og dyr at være passeligt. Priserne paa melk angives i den officielle Statistik til 12.7 øre pr. liter for Lofoten og Vesteraalen, men dette er vel nær-