Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/611

Denne siden er ikke korrekturlest

598 No1m1.AN1)S Anm. næringsmiddel, maa ofte om vaaren arbeide længe ude ved hav- skjærene for at samle tare til en nødlidende besætning. I sprut- fangsttiden kunde indvindes mere næring for husdyrene end ved lange og besværlige reiser om vaaren til tarens voksesteder. Sprutbellingen præpareres for vinterbruget enten ved saltning eller tørring. Taren er et fra gammel tid skattet kreaturfoder. Melken øges om vaaren ved brug af tare. Den bør nyttiggjøres der, hvor der er taregrunde i nærheden, og den bør helst høstes i juni maaned, da er den mere udvokset; den tørres passende paa berg ved stranden eller i hesje og lægges i laden til brug for den følgende vinter. En anden fordel ved indhøstning i juni er, at veiret da er bedre, og høstningen ved de ytterste skjær er da ikke saa forbunden med fare. Nødtvungen tarehentning i bunød- tiden har krævet mange offere. Tangen er ogsaa kjendt og benyttet fra gammel tid. For- uden som hjælpefoder har den været benyttet som gjødning for ager og eng, og brug af den let tilgjængelige tang som gjødning vilde øge afkastningen. Løn-, skav og ris, beit, er meget benyttede hjælpefodere. Som foder i nødvækstaar er de gode, men hvor skogen er spar- som, bør den skaanes; men mange i skogfattige bygder tyr hver vaar til skogen for at kunne berge en sulten besætning. I Nordland og særlig i Nordre Salten forekommer bregner- (blom) i mængde og med særdeles frodig vækst. De er høie og giver godt hø. De har været saa godt som upaaagtet, men har, høstet i rette tid, samme næringsværdi som godt hø fra naturlig eng. I bregnelierne med jevn grund og lidet sten kan bregnerne let slaaes; de hesjes tykt i halvtør tilstand. Bregneroden eller molj’or er længst kjendt og skattet som foder; men selve bregnernes blade, som er lidet paaagtet, giver det meste foder og er lettere at høste. Meget af dette foder fra fiskerierne er kraftfoder, og Lo- fotens fiskerier beskjæftiger landbefolkningen i vintertiden. Den nordlandske smaabruger dyrker ikke korn, og hans brænde er sommerstukken torv. Paa de smaa nordlandske brug bliver i som- mertiden den for jordbruget ledige arbeidskraft for rigelig ved den nu sædvanlige drift. Turnipsdvrkning bringer i det fugtige klima særdeles gode avlinger og produce1-er mere end dobbelt saa meget næringsstof som dyrkning af græs. Det til vinterfodring med turnips nødvendige kraftfoder skaffer for en væsentlig del torskefiskerierne til halv pris i form af affaId. Ved fodring med hø, med affald fra fiskerierne og med tare samt med turnips maatte der kunne tilveiebringes en forstandig sammensat og rigelig næring paa kysterne af Nordland.