Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/62

NATURLIG BEs1(AFFENHE1). 49 l559 m., og længer vest inden Vefsens grændser Brurskanken. Røssvatn er i størrelse den tredje af Norges indsjøer, først kommer Mjøsen, 359.4 km.9, saa Fæmund, 204.6 km.2, og saa Røssvatn, l89.4 km.9 Efter det følger Randsfjorden, ]36.4 km.2, Tyrifjorden, 133.8 km.2, og Snaasenvatn 116.5 km.2 De andre indsjøer er mindre end l00 km.2 0mgivelserne ved Røssvatn er vakre; det store vand har bugter og øer, omgivelserne er skogklædte, og de faa gaarde ligger spredt i birkelierne. Vakker udsigt er der fra gaarden Skjaavik ved Røssvatn over Røssvatn med 0kstinderne i baggrunden. Landskaberne indimod bunden af Ranenfjorden er meget forskjellige fra kystlandskaberne. Istedetfor de nøgne klipper med vilde former og ensformig farvetone er her aaser med birke- træer og bartræer, enge, agre og vakre gaarde, medens de dri- stigere fjeldtoppe med sne træder i baggrunden. Istedetfor det mørke, urolige hav med brænding paa skjærene er her den stille, speilende fjord. Sjøfuglenes pip er afløst af smaafuglenes kvidder, og fjordenes omgivelser ligner egnene i det sydlige Norge. Inde i fjorden ligger ved Mo et stort og vakkert bygdelag. Her bygges mange baade ligesom ved Hemnes. Paa den anden side af fjorden ligger Baasmo svovlkisgrube, og inderst i fjorden nær Ranenelvens munding er store anlæg for det grubeselskab, som udvinder jernmalm DyndBrlazzdsd;1len. Fra Mo fører en hovedvei helt til fjeldstuen Umbugten ved den svenske grændse. Enkelte fjelde i den sydøstlige del af Mo he1-red naar op over l400 m., saaledes Melkefleld øst for Um- bugten, I 478 m., og Junkeren, l463 m. høi, delvis dækket med b1aais. Fra Mo fører en 53 km. lang vei gjennem Dunderlandsdalen; denne har skog paa begge sider og er omgivet af høie fjelde. Dalen her er vid, og elven bugter sig stille frem, og somme steder træder ogsaa fjeldet fra begge sider helt ned til elven, som da i en sprøitende fos kaster sig udfor. Reinj’ossen, 13 km. fra Mo, er vakker og har en svær vandmasse. Klippen ved fossen skjælver, og skummet fyger som en fln regn. I denne dal vokse1Znden“ nordligste granskog af betydenhed. I det øverste af dalen afløses granen af birk og furu. Dunderlandsdalen og dens sidedale grændser mod nord til Beieren og Saltdalen herreder. Dunderlandsdalen har vekslende scenerier, snart smilende, velbebyggede sletter, snart trange, vilde revner, hvor elven skum- mende fylder dalbunden; dertil er vegetationen rig, og delvis snedækkede fjeld hæver sig bag de nærmeste aaser. Dalen har ogsaa en række naturmærkværdigheder, dybe, mørke grotter og elve, som gjemmer sig for efter et kortere eller længere under- jordjsk løb at bruse frem i dagen. 4 - Nordlands amt I. X l H N l