Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/625

6I2 NORDLANDS AMT. 1l0664 kg. faarekjød til en samlet værdi af 275278 kr., hvilket var 966 stykker storfæ og 528 stykker faar mere end i 1904. En del af kjødet til Trondhjem kommer vistnok fra Tromsø amt, især fra Maalselven, Bardo, Trondenes, Kvæfjord og Ibbe- stad; men fra Nordlands amt udføres foruden kjød ret mange levende kreaturer, vistnok nogle hundrede, som ikke s1agtes i Trondhjem, men sendes sydover, og meget nordlandskjød sendes direkte til Kristiania og andre byer uden at komme ind om Trondhjems kjødkontrolstation, saa de anførte tal for Nordlands kjødeksport er ikke for store. Kjød udføres fra de fleste herreder og ikke mindst fra Lofoten og Vesteraalen. Saavel i Trondhjem som i Kristiania klages over kjødets behandling. Det er undtagelse at se en skrot, som er pent slagtet; den er i regelen ikke renslig behandlet. Faareskrotterne kommer med melIemgulvet hængende ved, nyrer og talg udrevne, og for at spare fragt bliver 2O-3O faar pakket i en stor, tæt kasse eller foustage; de bliver klissede, uappetitlige at se til og betales da daarligere. Det vel behandlede faarekjød fra Nordland tillægges af skjønnere en eiendommelig, behagelig smag. De egne, hvorfra Kristiania faar kjød, udvider sig stadig. Nu kommer der en del fra Nordlands og Tromsø amter. Kjødet herfra bærer mærker af de mange omlastninger og den lange transport. Eksportslagtning er paa disse kanter af landet ny, saa slagtningen er mindre pent udført, hvilket ogsaa bidrager sit til, at kjødet vanskelig taaler transport. De nordenfjeldske faar, som kommer til Kristiania, er tildels utrivelig magre, langbente, eller tildels er de smaa, uforholdsvis fede, saa der hyppig ligger tykke lag af talg paa siderne og om- kring nyrerne. De fleste af disse dyr har ogsaa tynde laar og boge. Der bliver derfor meget affald, og de bliver saaledes ufor- delagtige til brug. Der turde være al Opfordring for flere egne i Nordland til at forbedre sine faareracer, saa de kunde frem- bringe en fuldt konkurrancedygtig vare. Det koster det Samme at opale et simpelt som et godt dyr. St01’fæ. Nordland har et stedegent kvæg, som benævnes nordlandskvæget. Maaske kan adskilles to hovedformer af kvæg: kystkvæg og fjordkvæg. Blandt begge grupper kan der træffes helt udmærkede dyr. Der har vistnok været indført noget frem- med blod af ayrshireracen, men i det hele taget er det stedegne kvæg det overveien(le, saaledes i Vefsen; i Hemnes og Ranen er blandingsdyr noksaa sjeldne. I andre bygder er i tidernes løb indført andre fremmede